ValkendorfsKollegiumEfter1865

E P I L O G

AF

AL F E LM s LA R S EN

E FTER de sidste Skildringer af Alumnelivet kunde det synes, som om Kollegiet i de senere Aar har lignet en hærget Slagmark, hvil­ ket ingenlunde er Tilfældet. — Da jeg i Nov. 1935 flyttede ind paa Kollegiet, mærkedes vel endnu Efterdønningerne af den store Strid, der for de nuv. Alumner staar som en Brydning mellem p. d. e. S. »Herrer vi ere i Aandernes Rige« og p. d. a. S. »lad os ikke tage os selv for højtideligt«. Da Kampen efterhaanden havde antaget en ret personlig Karakter, ebbede den naturligvis ud med Heltenes Bort­ gang. Resultatet blev, at Alumnerne ikke tog sig selv saa højtideligt, at de gad bære nyt Ved til Kampilden, og Freden hersker atter. Ved de to sidste Inspectorvalg har der saaledes paa Forhaand været Enighed om Kandidaten. Den mig tildelte Plads tillader ikke en fyldig Skildring af For­ holdet paa Kollegiet i Dag. Men enkelte Ting bør dog nævnes. Da Prof. Poul Andersen overtog Eforatet, indførtes paa den dav., idérige i. c. Viggo Petersens Initiativ en Institution kaldet »Eforkaffe«. Den bestaar i, at Eforen og Alumnerne af og til sam­ les ved et Kaffebord paa Læsestuen eller i Haven og under tvangfri Former drøfter Kollegiets Forhold. Dette jævnlige Samvær har med­ ført en nærmere Forbindelse mellem Eforen og Alumnerne, end Til­ fældet var tidligere. I en lang Aarrække har ORS. Alfr. Christensen hvert Foraar tilstillet Alumnerne 6 Fl. Rhinskvin, som skal drikkes en Aften under Ahornen. Og selvom Festdragten ofte er svære Vinterfrakker, skaber denne Gave med dens Tradition mange muntre Minder. Tennisbanen er stærkt besøgt hele Sæsonen trods Tennisklubbens knappe økonomiske Forhold og det derfor ofte noget medtagne Materiel. Den mest yndede Tennisdragt er Badebenklæder.