ValkendorfsKollegiumEfter1865

60 etagen, som tildeltes den nyeste Alumne, blev i min Tid indrettet til Læsestue og møbleredes ined Evalds Buste og nogle Bøger af Rousseau. Det bedste af det Hele var Haven, hvor man om Somme­ ren kunde glæde sig ved grønne Træer og frisk Luft. Jeg var en Tid inspektor horti og fik opstillet et P a r Trapezer i Baghaven. I denne var et stort Pæretræ, som bar herlige Kejserindepærer. Mine Medalumner var saa godt som alle flinke elskværdige Mennesker, som førte et sobert Liv, men til ingen af dem kom jeg i noget egentlig fortroligt eller kammeratligt Forhold. I Slutningen af min Tid lagde jeg mig efter Stenografi og var kommen saavidt, at jeg mødte til Prøve i Rigsdagen et P a r Dage førend jeg absolverede min Eksamen i Sommeren 1873. P aa selve Eksamensdagen blev jeg engageret som Herredsfuldmægtig i Jylland og dermed sluttede mit Ophold paa Collegiet, som jeg forlod uden Sorg. Forholdet mellem Alumnerne var udmærket, uagtet de politiske Bølger ofte gik højt, især naar vi mødtes nede paa Læsestuen; det var jo i Provisorieaarene; de fleste af os var Tilhængere af Estrup, men der var 4—5, der var Modstandere af ham. Som Helhed maa det vist siges, at vi, ialtfald med en enkelt Undtagelse, var meget flittige og søgte snarest at faa Studierne overstaaet. Herman Bang og jeg var Skolekammerater fra Sorø, han fra 1875, jeg fra 1874; han var jo aparte, gjorde sig til Nar, men meget begavet og elskværdig. Om Sommeraftenerne samledes mange af os nede i Haven ud til St. Pederstræde og havde det meget kammeratligt med Diskussioner og Foredrag. Noget »Solderi« fandt ikke Sted. Professor i Sanskrit W estergaard var Efor og var altid meget elskværdig og imødekommende. Portneren hed Larsen, og saavel han som hans Kone og deres Børn var altid venlige og tjenstvillige; de tog sig meget af Herman Bang, hvad denne jo ogsaa gav Udtryk for i sit Testamente. J. TO LD ER LUND 1876—81.