ValkendorfsKollegiumEfter1865

63 til Eforen Prof. E.' Holm. — Der laa nemlig en Dag et Kort i en- hvers Værelse, hvorpaa der stod N. N. og et Damenavn. Det var altsaa et Forlovelseskort, og den ene efter den anden kom og lyk­ ønskede. — Dette blev altsaa meldt til Eforen, som sendte Bud efter Kollegieinspektor, at han kunde faa opklaret Sagen. Kollegieinspektor, en stud. theol., satte ham da grundigt ind i Forholdet, fortalte om N. N.-Sjov, om de mange Beskyldninger, der rettedes mod N. N. Undertiden kom det frem i Ankeprotokollen. Alle vidste, at N. N. i enhver Henseende var et Dydsmønster. En­ gang stod der en Pil, skrevet med Kridt, med Tilskrift: Vejen til Lastens Hule; det samme stod paa 1. og 2. Sal, og tilsidst kom man til en Dør: »Lastens Bolig«. Her boede N. N. En skønne Morgen saa vi med Forbavselse, at der hang et Par Støvler i Toppen af Flagstangen. Vi opdagede snart, at det var N. N.s, og gjorde ham opmærksom derpaa. Han svarede: »Det er umuligt, i en F lagstang hænger man ikke Støvler, men et Flag.« Han tog da et P ar gamle, hullede Støvler paa til en Forelæsning. De tre Spasmagere, som havde været Mestre for Ophængningen, vilde saa tage dem ned, men da de havde glemt at fastgøre Rebet, fik de fat i en Dreng, som klatrede op efter Støvlerne, der blev stillet midt paa Gangen fra Gaden til Indgangsdøren. N. N. kom da fra Forelæsning, standsede ved Støvlerne, fik Lorgnetterne op, trak sig stirrende tilbage, stod længe grundende, men bekvemmede sig endelig til at tage dem. — Det var bleven en Vane hos nogle at raabe »Morder« efter N. N., og de havde udfundet, at ved at raabe det ind i Kakkelovnen for­ plantede Lyden sig gennem Skorstenen til N. N. Han blev rasende en Dag, da Raabet lød uden for hans Dør paa 2den Sal, for ud for at gribe Synderen, men denne smuttede ind i Værelset ved Siden af. Der var ialt samlet 6, og de kunde høre N. N. holdt Vagt uden for, idet han vandrede frem og tilbage. De fandt paa Raad til at slippe ud. Beboeren af Værelset havde en broget Slaabrok. En af dem iførte sig denne, tilhyldede Hoved og Overansigt, og Døren blev aabnet, Skikkelsen traadte ud, gik gravitetisk frem mod T rap­ pen og sagde med fordrejet Stemme: »Underlig — underlig«. N. N. stirrede forbavset, glemte helt at anstille nærmere Undersøgelse. Da den første var kommen ned, sænkede man fra Værelset paa 2den