ValkendorfsKollegiumEfter1865

72 del af medicinerne. Det var vist for en stor del ham, der bidrog til, at modsætningen mellem disse og teologerne ikke kom til at for­ styrre kollegiets fred; de vidste, at han var gammeldags ortodoks med tilbøjelighed til katolicisme, og de respekterede hans overbevis- ning, og så kunde de ikke så godt være agressive mod de andre. Dertil kom, at de ældre teologer, kateket Gutzon Münster, An­ ders Larsen og inspektor i enhver henseende var gode kammerater, og dertil meget vel i stand til at forsvare sig. Ikke mindst gjaldt dette inspektor, der lige så lidt dengang som senere var bange for at have sin egen mening og forsvare den mod hvemsomhelst — det viste han jo også, da han opgav sit embede som sognepræst og provst for at overtage den usikre stilling som redaktør af »Hoved­ staden«. Det viste han også, da han fik indført morgensang på kollegiet, naturligvis kun for dem, som friv illig t gik med; men mon det ikke er sidste gang, det har været gjort på kollegiet? For øvrigt var disse tre ældre teologer uundværlige i kollegiets selskabelige liv, inspektor som en frugtbar poet, Münster som sanger og Anders Larsen som spillemand (violinist), hvad der naturligvis også styr­ kede deres position. Inspektors autoritet var ubestridt og kunde tåle ret stor belast­ ning, hvad man ser af en begivenhed, som nu nok kan tåle at komme offentlig frem, da provsten er bleven emeritus, så den ikke kan skade hans avancement mere. Avancement har forøvrigt aldrig været Johannes Nordentofts force; efter at have været københavnsk sognepræst og to gange provst blev han som bekendt efter eget ønske residerende kapellan under en noget yngre sognepræst. Nå, nu kommer historien. Vi havde sommersold i haven, og humøret var højt, skønt ingen var egentlig beruset. Lidt over midnat endte soldet, og mens kolle­ giets to største kaffekander, inspektors og Niels Christensens, stod og ventede på det kogende vand, gik de, der ikke havde køkken- tjæneste, en lille tur på »volden«. Indenfor gitteret ved Jarmers- tårnet stod — som nu — Cains løvegruppe. Inspektor, der var ivrig skytte og god gymnast, sprang over gitteret og satte sig op på løven for, som han med rette sagde, der var næppe udsigt til, at han ellers kunde komme op at ride på en løve. Den moderne løveridder