ValkendorfsKollegiumEfter1865

84 mig at give en langt mere rammende Karakteristik af sin Tids Studenter, end Thuborg har givet. Han har taget os udmærket paa Kornet, men ødelagde desværre det hele ved det ulyksalige Navne­ misbrug. Havde han baaret sig ad helt igennem som med Wilh. Jensen, hvem vi kaldte »Spum«, og som vi alle genkendte i Bogens »Barnum«, vilde vi ikke i den Grad værgeløse være sat i Gabe­ stokken. I vor sidste Samtale foreholdt jeg ham denne utilgivelige Fejl, og jeg kan ikke frigøre mig for den Tanke, at Erkendelsen af denne har bidraget til at forkorte hans Liv. En af de første Repliker i Bogen lyder saaledes: Respekt for Santy! han kender en Mand, der har spadseret med Søren Jyde under Armen op og ned ad Strøget. Jeg maa i Bechs Paahør have fortalt følgende Oplevelse: Julen 189b tilbragte jeg som sædvanlig i Gislev paa Fyn, og fik her tilsendt »Politiken« for 2. Juledag. Grunden var, at Georg Brandes her havde skrevet en lang Kronik om en Matros (og Stu­ dent), Theodor Nielsen fra Gislev, der nogle Gange havde været hos ham med lovende litterære Arbejder, og nu skulde han være død. Da jeg gennem hans Familie vidste, at dette ikke var Tilfæl­ det, gik jeg efter Ferien op til Brandes. Dengang kendte han mig ikke; han blev senere min Velynder og Bestyrelseskollega i »4 S.«. Jeg meddelte ham, at Theodor Nielsen levede i bedste Velgaaende som Boghandler i Kalifornien. Brandes blev meget fortørnet over, at en Mand, som han havde erklæret død, vovede at leve. Han kaldte Gislev et Hul, tog mig under Armen og gik med mig hen ad Gaden til sit daglige Bad. løvrigt skrev Edv. Brandes højst anerkendende om Bechs Bog i »Politiken«. Stemningen paa Kollegiet var nu paa Bristepunktet, saa der kun behøvedes en lille Gnist, for at Explosionen maatte finde Sted. Kisum og jeg boede endnu sammen; vi læste til Examen og havde det hyggeligt, saa de andre Alumner holdt af at komme ind til os og faa en Passiar, inden de gik i Seng efter Læsningen, eller naar de kom ude fra. En Aften kommer en Alumne ind til os og fortæller om en lille Affære, han har været indblandet i, og nævner heri ganske uden Grund ogsaa en anden Alumnes Navn. Denne, en senere kendt Lektor og Skolebogsforfatter, der manuducerede meget, kommer lidt efter ind til os, og vi fortæller ham om denne Episode.

Made with