ValkendorfsKollegiumEfter1865

86 havde sin Glansperiode og byggede eget Hus, en Herlighed af kort Varighed. Men fra Studentersamfundet fik vi Billetter til Det kgl Theater for at gaa hen og pibe den berømte Aften, da Schyberg havde duelleret med Edv. Brandes. T il Slut vil jeg omtale en Begivenhed i Kollegiets Historie, som har været af indgribende Betydning for Alumnelivet og ikke mindst for Valkendorfianersamfundet, der ikke vilde have kunnet fejre sine vellykkede Aarsfester paa Kollegiet, hvis vi ikke havde haft den fortrinlige Læsestue. Da jeg flyttede ind, var der i Stueetagen mod Nord 2 Værelser, af hvilke det nærmest Indgangen blev beboet af en Alumne og kaldtes Island, mens det andet, som kaldtes Grønland, benyttedes som Læsestue. Navnene karakteriserer dem, mørke og kolde var de; i Læsestuen var der kun et Vindue mod Nord, saa man vanskeligt kunde se at læse derinde, og til større Sammenkomster var den for lille. Professor P. Madsen nærede megen Interesse for Alumnerne og var i Virkeligheden en praktisk Mand. I »Grænsevagten«, Aarg. 1931, er der givet en lang Skildring af den sønderjydske Præst Nis Hansen. Mens han var Præst i Vestjylland, boede P. Madsen hos ham og blev forberedt til Optagelse i Viborg Latinskole. Her gengives hans omhyggelige Regnskaber over Udgifter i Drenge- aarene og Brevene fra Nis Hansen i Studentertiden, der nu op­ bevares paa Universitetsbiblioteket. Vi forstaar nu hans Interesse for den sønderjydske Sag, og at han blev Efor for det Hammerichske Legat for indfødte Slesvigere, som han ogsaa havde tildelt mig, inden jeg kom ind paa Kollegiet. Peder Madsen fik nu inddraget Alumnepladsen i »Island«, et Gavlvindue indsat i »Grønland« og Skillevæggen nedrevet mellem de to »Bilande«. Hans Lrue skænkede pragtfulde Gardiner, og 26. Oktober kunde vi indvie vor herlige Læsestue med det første Bal, der nogensinde har været afholdt paa Valkendorfs Kollegium. Dengang dansede man evig og altid Lanciers ved Ballerne. Men naar det skulde være rig tig stilfuldt, hørte ogsaa Lrangaise med, og den kunde mange ikke danse. Heldigvis var Lavrids Smidt, som aldrig dansede Runddans, en Mester i Opstillingsdanse, saa han fik travlt med at indøve den, og Ballet forløb glimrende.