ValkendorfsKollegiumEfter1865

87 Eforen med Frue var til Stede, og Festen var helt igennem vel­ lykket. Peder Madsen holdt en smuk Tale for Studenterne. Jeg spurgte ham bagefter, om den ogsaa omfattede Kandidaterne, og jeg hører endnu hans salvelsesfulde Røst, da han med Varme sva­ rede: »Student er en Character indelebilis«. — Ja, gid alle Studen­ ter altid vilde holde sig dette for Øje! A lt i alt var min Kollegietid tre af de rigeste Aar i mit Liv, hvorfor jeg længst muligt vil møde hvert Aar ved Valkendorfianer- samfundets Sammenkomster for at modtage et Foryngelsens Bad gennem Samværet med de unge Studenter, naar vi synger de vid­ underlig smukke Linier:

Om dine Træer fældes, og dine Alure hældes, Du derfor aldrig ældes, men evigt med Ungdom staar.

P. GREGERSEN 1899—1902. Skønne Dage paa Valkendorfs Kollegium.

For en ung Student, der tre Aar igennem havde boet i Ensom­ hed paa en lille Kvist i Webersgade, var det en mærkelig og stor Forandring pludselig at føle sig henflyttet til det Samfund, der havde til Huse paa Valkendorfs Kollegium, et Samfund, som bestod af saa mange uensartede Elementer. Det skal ikke skjules, at der, navnlig i den første Tid, jeg boede paa Valkendorfs Kollegium, var stærke Rivninger blandt en Del af de ældre og en Del af de yngre. Men disse Rivninger hørte op, efterhaanden som der gik Svind i de ældre Alumner, og det er ikke uden Grund, at jeg har kaldt denne lille Artikel for »Skønne Dage paa Valkendorfs Kol­ legium«. De tre Aar, jeg boede der, var Aar, der i min Erindring altid har staaet for mig med en særlig Glans, fordi jeg derinde fandt en Række Kammerater, med hvem Samlivet blev kan jeg næsten sige til en daglig Oplevelse.