ValkendorfsKollegiumEfter1865

8 saa ofte overværede disse Seancer, har glemt Stoffers, og Albrecht- sens Samtaler mellem Sokrates og Kriton. Da jeg i min sidste Tid paa Kollegiet var Inspektor collegii og altsaa var forsynet med to Værelser, foregik mange af de mere in­ time Sammenkomster hos mig. Ogsaa det daglige Samliv mellem enkelte af os foregik der. Det var saaledes Tilfældet med Frokosten, som især Lollesgaard og jeg ofte indtog i Fællesskab. Det var en Aftale mellem os, at jeg foretog Indkøbene og »tilberedte« og ser­ verede Maden, men kunde saa til Gengæld bestemme Tidspunktet livem det var bekvemmest for, faar staa hen; men hyggeligt var det i hvert Fald. — I hvor høj Grad min Inspektorbolig benyttedes til fælles Sammenkomster fremgaar af følgende: Jeg havde efter endt teologisk Embedseksamen været i Slagelse for at søge Plads Da jeg om Aftenen kom hjem, var der stort Selskab af Kammerater med kvindelige Bekendte paa min Hybel, dækket op i hele Stuens Længde. For Kollegiets Alumners daglige Velbefindende spillede Forhol­ det til Efor og Portner stor Rolle. Forholdet til Eforen, Professor P. Madsen, var som Regel godt. Naturligvis kunde der komme en Kurre paa Traaden. Det skete, mens min Forgænger Blegvad var Inspektor. Portneren, dengang Solberg, vilde ikke makke ret, efter vor Formening; Eforen stod imidlertid paa Solbergs Side i det Spørgsmaal — forøvrigt et ret ubehageligt, og under stor Opstan­ delse blandt Alumnerne gik Blegvad af som Inspektor. Jeg blev altsaa hans Stedfortræder. Efter min første »alvorlige« Samtale med Eforen, lykkedes det dog at faa det hele til at glide lempeligt; saa vidt jeg mindes, gik alt sin rolige Gang, saalænge jeg var In­ spektor. At vi ikke altid var ovenud tilfredse med Portneren, siger næ­ sten sig selv. De mange forskellige og forskelligartede Krav til Port­ neren og hans Kone var det ikke altid helt let for dem at honorere Bedre var det i hvert Fald under Solberg end under hans Forgæn­ ger, den gamle Wilhelm. Sidstnævnte gjorde sikkert sit bedste; men afgjort proper var han ikke, og Støtte i sin Kone havde han absolut ikke, hende saa man ikke paa Valpladsen, naa, hun havde ogsaa sine Børn at tage Vare paa. Solbergs derimod var barnløse.