ValkendorfsKollegiumEfter1865

91 tigt rystes sammen til een Familie. Studenterforeningen førte da en hensygnende Tilværelse, ogsaa Studentersamfundet var allerede paa Retur; alt hvad disse to Foreninger før havde betydet, kom nu Kol­ legiet og Kollegielivet til at erstatte for os. Det Kollegium, jeg flyttede ind i, manglede en og anden af de Nutidens Bekvemmeligheder, som den ny Bygning kan rose sig af. Der var ikke Badeværelse i hver Etage, men kun et i Kælderen; men Foreningen »The merry waterdogs« kunde dog, bedst af »Stoffer« faa en Afskylning hver Morgen. Der var ikke W. C.er, men kun »Trekroner«, hvortil der leveredes Papir af tvende »Rivavi sorer«, som igen stod under »Inspector loci« — et Embede, som det var vanskeligt at udfylde til alles Tilfredshed. Ved Siden deraf var Embederne som Inspector collegii, lectorii og horti af langt rin­ gere Betydning. — Dog kom insp. coll. i min Tid til at spille nogen Rolle som Leder af Kollegiets Politik overfor Eforen, som efter vor Mening begunstigede Portneren uforholdsmæssigt paa Bekostning af vore Interesser. Der blev holdt spændende natlige Møder og en Skrivelse fabrikeret, indeholdende en Klage til Konsistorium over selve Eforus. Disse storpolitiske Kampe gjorde, at den indre Front bevaredes temmelig ubrudt — saa at der virkelig skabtes et Kamme­ ratliv af en ualmindelig harmonisk Karakter. Kort forinden havde den fra Blæksprutten kendte Episode med et Par Damestøvler udenfor en Alumnes Dør bevirket et vist Røre; »Søren Jyde« havde i et tarveligt dramatisk Arbejde givet et Billede af de noget løse Sæder, og Professor Peder Madsen var traadt til for at rense ud. Resultat: 4 Udsmidninger og forholdsvis Ro og Or­ den; Venus (i alt Fald hendes Støvler) forvist fra Kollegiets Gange; og (ved Siden af Apolio) var det kun Bacchus, der dyrkedes, og det endda kun ved højtidelige Lejligheder, navnlig ved de to aarlige Gilder, Gaasegildet i December og Havefesten i Juni. I disse deltog næsten alle Alumner, og der udviklede sig en næsten fast »Ritus«. Da vor Alumnegeneration ikke var egentlig skabende i poetisk Hen­ seende, maatte vi leve paa Fortiden, og »Alumnen Ewalds Sang« (Kong Christian) blev altid først afsunget; paa et senere Tidspunkt gerne »Oldenborgervisen« (med »Frederik Jensen« som Forsanger). Saa tager Solisterne fat: Leporello — i Skikkelse af en senere kendt Fysiker — synger med Bravur Listearien (Listen med de 1003