ValkendorfsKollegiumEfter1865

92 Elskerinder er naturligvis en Rulle Toiletpapir), og Herold, Niels Juel Simonsen og Helge Nissen optræder i deres Glansnumre, di­ skret parodierede. Ved Soldet holder P. K. Thorsen, som egentlig var Alumne 1887—92, men som nu var Alumnus perpetuus, en Tale: »Der er noget ved Studenterne, men jeg ved ikke, hvad det er — en Duft ( »Fy, Thorsen, naar er du selv blevet vasket?«), som ad­ skiller Akademikerne fra alle andre.« Dette »noget« var som oftest hans Thema, og naar man ser bort fra den ubehjælpsomme Begyndelse og den manglende Slut­ ning, var det tit fortrinlige Taler, han holdt. Paa Valkendorfs Kolle­ gium — ligesom i Filologisk-historisk Samfund — kunde man se gennem det snurrige, undertiden noget usoignerede ved Thorsens Person, ind til det lune, originale, ja, undertiden geniale i hans Væsen. — Paa et senere Tidspunkt dukker pludselig »Stoffer« op, iført et gammelt Tæppe, der skal forestille en slidt Filosofkappe, og indleder med Ordene: »Kære Kriton, jeg kommer just fra An­ gora —« en længere Dialog med »van Albrect« om Lopperne og Udødeligheden — holdt i Formen meget nær op ad Gertz’s Over­ sættelse af de platoniske Dialoger og uforlignelig morsom. Henad Morgenstunden tiltraadte vi gerne, drøftende de højeste Ting, en Tur til Langelinie, for saa tilsidst at drikke Kaffe med friske Boller fra Schnurre paa et af Værelserne. Dog endnu mere værd end Festerne var det daglige Samliv, nred Drøftelser af vore Studier og af de Problemer, som dengang optog os. Og meget syntes vi blev klaret ved de natlige Samtaler rundf paa Hyblerne eller under den gamle Ahorn i Forhaven, eller i Bag­ haven med Udsigten til St. Petri Kirkes dejlige Spir. Det var næ­ sten aldrig politiske eller nationale Spørgsmaal, vi diskuterede, oftere det sociale Spørgsmaal, men oftest de »store Problemer«: Kultur og Lykke, Determinisme og Indeterminisme, Individets Ret, og først og sidst de religiøse Problemer, Kirke og Kristendom, Høff- ding og Georg Brandes; religiøse Diskussioner var dengang næsten det eneste, Studenterne vilde gaa efter. Naturligvis kunde ogsaa mere jordiske Problemer sætte Liden­ skaberne i Bevægelse, f. Eks., om det kunde gaa an at save en Gren af den gamle Ahorn, eller om det var anstændigt, at en