ValkendorfsKollegiumEfter1865

94 Forholdet til Portneren var ikke altid det bedste. Den første Portner i min Tid var en stor og svær Mand, som sikkert ikke over­ kom at præstere mere end det nødtørftigste. Der var idelige Klager, og jeg ved eet Tilfælde, hvor det kom til et korporligt Opgør mellem ham og en Alumne. Heldigvis var den paagældende Alumne ogsaa stor og stærk og havde lært at bokse, saa han led ingen Overlast. Vi blev da heldigvis af ined ham, og hans Efterfølger — en Skomager af Profession — bestred med Hustru og en Pige i Resten af min Alumnetid Portnerhvervet. Han bar det sjældne Navn Herr, hvis Aarsag Alumnerne paa Valkendorf kunde prale med at være de høfligste paa samtlige Kollegier, da de altid titulerede Portneren med »Hr«. Pigerne var sjældent ligefrem fristende, jeg ihukommer det gamle Bud om deres Alder, men det skete dog, at der var en af tækkeligt Udseende. Jeg mindes En, der var køn, og erindrer, at en Alumne en Dag opholdt hende med en Konference paa sit (Alum­ nens) Værelse; under denne havde han aflaaset Døren, og Herr var temmelig rasende, men det prellede af paa Alumnens uforstyrrelige Ro, og der kom intet ud af Sagen trods Herrs Trusler om Klage. Haven var som Regel i en temmelig pauver Forfatning. I Bag­ haven havde vi som nu Tennisbane; for den stod en særlig Le­ delse, som sørgede for, at Banen blev holdt i Stand, og at der var det fornødne Spillemateriale. Dertil ydedes af de spillende et sær­ ligt Kontingent. Spillet dyrkedes ret ivrigt, ogsaa med Gæster, der­ iblandt Damer, i et enkelt Tilfælde resulterede dette i en Forlovelse. Der blev afholdt Tennisturnering. Præmierne var Genstande til et vist Beløb efter Vindernes Valg; jeg fik 3dje Præmie og havde just da Brug for en Natpotte, som jeg altsaa valgte, og fik over­ rakt med Paaskrift 3dje Te’nispræmie. Inden jeg forlader Haven, vil jeg lige omtale en særlig Episode, som hændte i »Stoffer«s Inspektortid. Stoffer higede efter at gøre sin Indsats som Haveinspector ufor­ glemmelig, og lod derfor i det nordøstlige Hjørne opføre et rumme­ lig t Lysthus, hvor det var hans Agt, at Alumnerne kunde samles Sommer-Aftener. Det var som alle saadanne dystert og blev aldrig benyttet, undtagen som Genstand for de tennisspillendes Harme, idet det selvfølgelig var i høj Grad generende for Spillerne