ValkendorfsKollegiumEfter1865

95 Paa den Tid var »Peder« (senere Biskop Peder Madsen) Efor, og han viste sig yderst sjældent paa Kollegiet. Men han kom alt- saa, ogsaa ud i Baghaven og lod saa insp. hort. hente. »Hvadd er dette?« spurgte »Peder«, og med megen Beklemthed og Stammen fik Stoffer frem, at han havde tænkt, det skulde være et Lysthus. »Hvor kommer dette fra?« fortsatte »Peder« Inkvisitionen, og endnu mere stammende maatte Stoffer saa gøre Rede for sine Dispositio­ ner. — Naa, Stoffer fik altsaa Ordre til snarest at fjerne Lyst­ huset, og det forsvandt omgaaende — til Sorg for ingen. Læsestuen var den samme som nu. Møblementet dog langt mere uskønt. Den oplystes af 2 Gaslamper med »Vaagekone«, men det tør nok skaansomt siges, at den var ualmindelig lidet hyggelig. Den brugtes derfor heller ikke til noget Samvær i det daglige. Alumnerne havde skiftevis »Uge«, hvilket bestod i at rydde op om Aftenen og lægge Aviserne paa Plads paa deres Hylde samt itu- rive et passende Antal gamle Aviser i passende Stykker ad usus loci. En Nat kom jeg hjem efter en Natmanøvre med Akademisk Skyttekorps. A lt var i Opstandelse, idet Læsestuen var brændt. Der var opstaaet Ild i den store Reol med bl. a. Aviser, som da stod op mod den aflaasede Dør ud til Gangen, og Læsestuen var bleven slemt medtaget, inden en Alumne opdagede Ilden og fik Brand­ væsenet alarmeret. Der var heldigvis ikke brændt igennem til 1ste Sals Værelserne Nr. 7 og 9, men megen Røg var trængt op og havde ødelagt ad­ skilligt, og der stank hæsligt endnu i ret lang Tid derefter af sur Røgluft. Ved enkelte Lejligheder var Læsestuen dog Midtpunkt for for­ nøjeligt Samvær. Een Gang, men kun denne ene Gang i min 5 Aars Kollegietid, havde vi Bal. Flere Alumneinklinationer, der senere blev Exalumne- hustruer (hvoriblandt min egen) — deltog, og Sammenkomstens Højdepunkt var næsten, da Damerne ud paa Morgenstunden ved Hjælp af allevegnefra sammenskrabede Bidrag fik tilberedt og ser­ veret en Frokost. løvrig samledes vi i Virkeligheden (udover Generalforsamlin­ gerne) kun 1 Gang aarlig, nemlig til Gaasegildet. Som Regel spiste vi Gaasen paa Kollegiet, een Gang dog i »Café Himmerig«, men