Sct.NicolaiKirkeIKøbenhavn_1536-1936

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

1 5 3 6 - 1

SCT. NICOLAI KIRKE I KØBENHAVN PAA R EFO R M ATIO N STID E N

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLiOTEK

REFORMATIONS FESTERNE M C M X X X V I

P ROGR AM

KOMITEEN AF 30. JANUAR 1936 TIL F E S T L IG H O LD E L S E A F R E FO RM A T ION EN S 400-AARS-JUB ILÆUM Fredag 30. Okt. i Christiansborg Slotskirke. Tirsdag 3. Nov. i Vor Frelsers Kirke, København. Onsdag 4. Nov. i Set. Petri Kirke, Malmø. Fredag 6. Nov. i Domkirken, København. Mandag 9. Nov. i Domkirken, Lund. Lørdag 14. Nov. i Set. Mariæ Kirke, Hålsingborg.

Tirsdag 17. Nov. i Domkirken, Haderslev. Onsdag 18. Nov. i Kristkirken, Tønder. Fredag 20. Nov. i Domkirken, Ribe. Ev. Lørdag 21. Nov. i Domkirken, Viborg.

1. Firehundredeaars-Mindefesten af Rorgmester, Dr. phil. E r n s t K a p e r . 2. Ben danske K irkes Styrelse siden Reformationen af Departementschef V. H o l b ø l l . 3. 1536— 1936 af kgl. Konfessionarius, Provst, Dr. theol. M i c h a e l N e i i e n d a m . 4 . Reformationen i Malmö af kyrkoherde, lic. theol. J o h a n L j u n g d a h l . 5. Reformationen og den danske Kirkesang af Organist, Dr. phil. K n u d J e p p e s e n . 6. Lampades af Organist J u l i u s F o s s . Omslagstegning af E b b e S a d o l in efter Architekt C h a r l e s C h r is t e n s e n s Rekonstruktion. PROGRAMHEFTETS INDHOLD:

For den danske Rigsdags Mindehøjtid, » Vor Frue Peblinges Procession, » Skolekomedien paa Nytorv og » Skolescenens Opførelse af Aug. Strindbergs »Natter­ galen fra Wittenberg«, er der trykt særlige Programmer.

REDIGERET AF ORGANIST JULIUS FOSS

FIREHUNDREDAARS-MINDEFESTEN FOR DEN DANSKE REFORMATION E t M enneske er k u n sig selv, n o g et fo r sig selv, en E ner, fo rd i h an s N u tid b å d e b ero r p å h an s F o rtid og sam tid ig lægger G rund en til h an s F rem tid . D e t samm e gæ lder fo r e t Folk. R e fo rm a tio n e n v a r, h v o r la n g t den end ligger tilb ag e

Kong Chr, III i T iden, så sto r en B eg ivenh ed i den d an sk e N atio n s U d ­ vik ling , a t den a ltid b ø r stå k la r t fo r v o r B ev id sth ed . Vi lever nu a tte r i en T id, d er b rin g e r sto re Æ n d rin g e r i T a n k e g an g og L ivsførelse. Ikk e m in d st de, d er tro r, a t k u n lid t b ero r p å F o rtid e n og d e t m este på F rem tid e n , 3

b ø r m indes R e fo rm a tio n stid en og af den lære, a t e t s to rt Sk ifte er b e re ttig e t og lykk eb ringend e, n å r m isfo rstået, u d a r te t og u d le v e t T ra d itio n skæ res b o rt, m ens Væ rdier-

Hans Tausen,

nes K e rn e b ev ares og m ed re n se t og frig jo rt K ra ft sk a b er G ru n d lag e t fo r n y Vækst. T il F rem m e fo r den R e tfæ rd ig h ed overfor F o rtid en , som h isto risk F o rståelse b ety d er, og til S tyrkelse fo r e t tillid sfu ld t A rb ejd e fo r v o rt F o lks F rem tid i de n u ­ væ ren d e og fo reståen d e v ansk elig e O v erg ang stid er er Ø n sk et sp ire t frem om v ed v o r F e s t for R efo rm ation en a t g iv e denne h isto risk Belysning. K ø b en h a v n s R å d h u s 12. S ep t. 1936.

4

DEN DANSKE KIRKES STYRELSE SIDEN REFORMATIONEN R efo rm atio n en m ed fø rte en afgørende F o ra n d rin g i den d an sk e K irk es S tyrelse. H id til h avd e K irk en ud­ g jo rt e t re tlig t selv stæ nd ig t, fra S ta te n so n d ret Sam fund. Men Følgen af, a t d e t h id tid ig e S ty re ophævedes, blev ikk e D annelsen af frie M enigheder, m en S ta te n overtog R e tte n og P lig ten til a t v are tag e B efolkningens religiøse T arv , og i de siden R efo rm ation en forløbne fire A ar- h u n d re d e r h a r den danske K irk e væ re t s ty re t af de samm e O rganer, som til de forskellige T id e r h a r h a ft Ledelsen af L a n d e ts Anliggender, og h eri skete ved G rund loven af 1849 ingen F o ra n d rin g , id e t G rundloven vel fo ru d sa tte , a t d er sku lde ske en Æ n d rin g i R e tn in g af a t stille K irk en friere overfor S ta te n ved Indførelsen af en K irk efo rfatn in g , m en en sa ad a n er ald rig gennem ­ fø rt. Den dan sk e K irk e s ta a r d erfo r n u ved R efo rm a­ tio n sju b ilæ e t som en S ta tsk irk e , saaledes a t R igsdagen lovg iver om dens F o rho ld , og K irk en s in d re A nliggender afgøres ved kgl. A nordninger. U n d er d e tte S ta tssty re h a r d e t K ra v , som i fø rste Ræ kk e m a a stilles fra K irkens Side, a t d er sørges for E v an g e lie ts F o rkynd else og S ak ra­ m e n tern es F o rv a ltn in g til de sk iftend e T ider, væ ret fu ld t o p fy ld t, og sam tid ig t er ved de for den dan sk e K irk e sæ rlige F rih ed slov e i v id t Om fang sø rget for d e t enkelte M enighedsm edlem s b e re ttig e d e K ra v til a t o pn aa den kirkelige B etjen ing , som stemm er m ed h an s O verbevis­ ning, ind en fo r den e v a n g .-lu th . K irk es G rænser b lev et fy ld e stg jo rt. D a nm a rk h a r id ag en sam le t fælles K irke, om fatten d e saa g o d t som hele L a n d e ts Befolkning og derfo r k an hele L a n d e t sam les ved F estligho ldelsen af R efo rm ation sj ubilæ et.

5

1 5 3 6 —1 9 3 6 . D e t v i k a ld e r R e fo rm a tio n e n , er e t u h y re Skred, e t Sk red saa om fatten d e , a t M iddelalderen b lev b o rte deri, og sa a g enn em g rib end e s to rt, a t v i i de sid ste fire A ar- h u n d re d e r ikk e h a r op lev et nog et, d er k a n samm enlignes derm ed. B e v id st eller u b ev id st, d irek te eller in d ire k te — v i b y gg er dog alle p a a R e su lta te rn e af disse T ild ra ­ gelser. D er v a r ikk e e t Om raad e af S am fund sliv og T æ n k em aad e, som fo rb lev u b e rø rt deraf. V i k a n tæ n k e p aa, h v a d v i v il — K irk e og Skole, S am fund og H um a ­ n ite t, V id en sk ab og H a a n d væ rk , S y n et p a a L iv og D ød — a lt fik e t n y t P e rsp e k tiv . Men i fø rste R æ k k e b lev B eg iv enh ed ern e selvfølgelig afgø rend e fo r K irk en s L iv. D en k a to lsk e K irk e h a v d e igennem 600 A ar sta b ili­ se re t sin V irk som h ed i v o r t L a n d — da R e fo rm a tio n e n to g F a r t som en Folkebevægelse, fa ld t den i L ø b e t af k u n en h a lv Snes A ar. A arsag ern e til denne h u rtig e K a p itu la tio n v a r forskellige. H v a d d er fald e r os m e st i Ø jnene, n a a r v i læ ser D a tid e n s H isto rie, er de m ang e a a b e n b a re M isbrug, de po litiske In trig e r og an d re a ltfo r

6

m enneskelige F o rh o ld , som tilsam m en bidrog til den g am le K irk es aandelig e og sam fundsmæ ssige R u in . D e t n y e kom som F o ra a re ts S to rm , m ed en ind re fri- gørende, besejrend e K ra ft, og d e t kom m ed en kristelig Appel, som g a v G en svar b aa d e hos V o rherres A lmue og b la n d t de læ rde. H v ilk e B im o tiv e r d er end dukkede op i Bevægelsens F o rløb , af G ridskh ed og H ad , og hv ilke po litisk e A fgørelser d er end spillede m ed ind , saa er hele R efo rm ationsbevæ gelsen i sin K ern e dog en k ristelig p ræ g et F o lk erejsn ing , d er søgte tilb ag e til selve E v a n ­ geliet, bag om den k ato lsk e K irk es Teologi, T ra d itio n e r og a n d re m enneskelige Tillæg. Og fra d e tte O pvæ ld af ny e K ræ fte r e r d et, Bevægelsen fo rn y e r og sk a b er en n y K irk eo rd n in g og e t n y t S am fund, hv is Væ rdier vi h a r ta g e t i A rv. D eres B e ty d n in g fo r hele v o rt F o lk b a a d e i F o rtid og N u tid b e re ttig e r v o r M indefest.

7

REFORMATIONEN I MALMÖ Malmo v a r v id 1500-talets b o rja n n å s t K o p en h am n den sto rsta sta d e n i D a nm a rk . I tid e n s n y a strom n in g a r in to g d e t en led and e p la ts, och dess v a k n a bo rg ersk ap fo rsto d åv en a t t h å v d a d enn a stållning . F le ra a v D an ­ m a rk s k o n u n g a r v isad e också Malmo en synnerlig v ål- v ilja genom a t t g iv a d e t v issa privilegier, varig enom dess sjå lv stå n d ig h e t i hog g ra d okades. H å rtill kom dess- u tom , a t t i spetsen fo r sta d en s ledning stodo så b e ty d a n d e m å n som b o rgm å sta rn a Hans M ikkelsen och Jorgen Kock. D en fo rre k om p å v isst s å tt a t t fo rb ered a refo rm a­ tio n e n s g e n n om b ro tt i Malmo. M ikkelsen ho rd e till Chri- stiern I I:s n å rm a ste rå d g iv a re och v a r sjålen i h an s refo rm po litik sam t k o n ung en v a rm t tillg iven . N å r emel- le rtid C h ristiern såsom flyk ting m å ste låm n a s itt rik e å r 1523, fo ljde M ikkelsen honom i land sflyk t. U n d er v isteisen u tom la n d s g jo rd e h a n så i W itte n b e rg L u th e rs b e k a n tsk a p och s tå rk te s a lltm e ra i sine sym p a tie r for refo rm atio n en . E t t sy n lig t bevis h å rp å b lev den over- s å ttn in g a v N y a T e stam e n te t till d an sk a — den fo rstå i s itt slag — som h a n tillsam m an s m ed tv e n n e a n d ra v erk stå lld e . D en try c k te s i Leipzig 1524 p å k onung Chri- stiern s b e k o stn ad , och u ta n tv iv e l blev Malmo, d å r M ik­ kelsen h a d e sin fam ilj k v a r och d å r h a n h ad e ta lrik a v å n n e r, en a v h u v u d o rte rn a fo r dess sp rid an d e i D anm a rk . S innena fo rb eredd es for v a d som skulle komm a. T roligen samm a å r som o v an n åm n d a o v e rså ttn in g u t-

8

<1 , . M € f M 4 v L

1

h «if

'

. ; c t 4 rf [

1

1 N 1 t - Û Ö? »“?5 j t : i i n r | t f ♦ à ÿ ' U H ' I J > T i t ! 1 i m i ? i ' < !

t

J

< n

- K

o fc<*» 1) COe o— s >

s1s -S C «

« & O IS bo C C œ

S _g

s -a

S S ^ > fc? «

CG « (D r,-“?

C J3Í — •=S « 3 ti£ h flj ^ 2 SC/3 .

a S

kom, vigdes till präst i Lunds stift en ung man, som kom att betyda mycket for reformationens seger i Malmö och dårmed i hela Skåne. Hans namn var Claus Morten­ sen (Tøndebinder), född i Malmö och son tili en borgare dår. Om hans ungdom saknaS nårmare underråttelser, men 1526 vistades han vid Köpenhamns universitet, dår han nårmare lärde kånna den lutherska låran, till vilken han nu anslöt sig. Han predikade ofta i Frue Kirke, tilis Roskildebiskopen Lage Urne förbjöd honom. Det var då han av Jörgen Kock kallades over till Malmö och hår höll han den 29 maj 1527 sin första predikan under stort tillopp av åhorare. Efter någon tid förbjöds han emellertid av Lundabiskopen Aage Sparre att vidare predika i stiftet. Han begav sig då tillsammans med en nyförvärvad vån Hans Spandemager till det evangeliska pråstseminariet i Haderslev, dår de stannade ett år. I augusti 1528 voro de åter i Malmö, nu försedda med privilegiebrev av konung Fredrik I och fortsatte sin av- brutna verksamhet, och nåstan hela Malmö övergick — om man får tro en samtida uppgift — till lutherdomen. Samma år utgav Mortensen den första danska psalmboken (Malmø-psalmbogen) samt en dansk mässbok. Även ett tryckeri, som förut tillhört den svenske biskopen Hans Brask i Linköping, öppnades i Malmö av Oluf Ulrichsen och hår trycktes de skrifter, som utgåvos till forsvar for den nya rörelsen. Ärkebiskopen i Lund gjorde ånnu ett fåfångt försök att hej da dess framfart. Klostren utrymdes så småningom, icke utan häftiga övergrepp från luthe­

10

ra n e rn a s sida. E t t v ik tig t led i re fo rm a tio n sa rb e te t v a r äv en d e t prästsem inarium , som u n d e r å r 1529 u p p rå tta d e s i Malmö. H å r u tb ild a d e s m å n g a evang eliska p råste r, v ilk a sed erm era u p p trå d d e som refo rm ation en s fö rk äm p ar i a n d ra s ta d e r och p å land sbygd en . R e d a n å r 1531 invigd es de fö rsta i s itt äm b ete. D e tta skedde i Malmö S :t P e tr i k y rk a , d å r således den fö rsta ev angeliska p rå st- v ign ingen i Skåne å g t rum . F le ra fram stå e n d e m å n vo ro som lå ra re k n u tn a v id p rä sts em in a rie t i Malmö och bidrogo till refo rm ation en s v id a re fram g ång . B lan d dessa m å n åm n as Frans Vor- mordsen, vilk en sederm era b lev L u n d s stifts fö rste ev a n ­ geliske biskop, Peder Laurensen, den g lån sand e stilisten och fö rfa tta re till den sk å n sk a refo rm ation sh isto rien s v ård e fu lla ste sk rifte r sam t Oluf Chrysostomus, den fin t b ild a d e k lassikern, som led ig t sk rev d ik té r p å b åd e greki- sk a och la tin . E n rik h a ltig litte r å r v e rk sam h e t i refo r­ m a tio n e n s tjä n s t u tö v ades a v dessa m ån . R efo rm atio n srö relsen gick em ellertid v id a re fram å t, och d e t en a h in d re t e fte r d e t a n d ra u n d an rö jd es. D e t d röjde ej heller så länge, fö rrä n refo rm ation en v a r h e lt genom - fö rd i Malmö, som b lev den fö rsta evangelisk a sta d en i D anm a rk .

11

REFORMATIONEN OG DEN DANSKE KIRKESANG Reformationen, der ellers ved sit Komme paa saa mange Punkter satte skarpe Skel, medførte intet egentligt Brud indenfor vor Gudstjenestes Musik. Naturligvis gav dog Kravet om Menighedens Deltagelse i Salmesangen Stødet til Indførelse af en Del nye Melodier; men derfor blev dog langtfra alt det gamle fejet væk: i det væsentlige beholdt man den romerske Gudstjenesteordning med dens 5 liturgisk-musikalske Hovedstykker: 1) Kyrie eleison (Bønnen: Herre forbarm dig over os). 2) Gloria (Lovprisningen: Ære være Gud i det høje). 3) Credo (Trosbekendelsen). 4) Sanctus (Lovprisningen: Hellig, hellig, hellig er Her­ ren Gud Sebaoth). 5) Agnus Dei (Bønnen: O du Guds Lam). Disse Led af den katolske Messe blev dog almindeligvis erstattede med danske Salmer. Saaledes har vor klassiske Salmebog fra Reformationsaarhundredet, (den som i 1569 blev udgivet af Hans Thomissøn, daværende Sognepræst ved Frue Kirke i København) tre saakaldte Kyriesalmer, én for hver af de store kirkelige Højtider. »Kyrie, Gud Fader alsomhøjeste Trøst«, der bliver sunget her i Aften, var bestemt for Tiden fra Pinse til Jul og mellem Kyndelmisse og Paaske. Melodien er fra Oldkirken og overtaget direkte fra den katolske Guds­ tjeneste. Kyriesalmerne holdt sig i almindelig Brug her i Landet til henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede.

12

Det var dog kun i København og Købstæderne, at de allerede paa dette ^Tidspunkt forsvandt; i Landsbykir­ kerne, især i de Sogne, hvor Kingo’s Salmebog benyttedes, har man holdt fast ved dem til langt op imod sidste^Aar- hundredskifte, ja der lever endnu gamle Mennesker, der husker dem fra Gudstjenesten. Den romerske Kirkes Gloria blev oftest erstattet med Salmen »Aleneste Gud i Himmerig«. Tonerne hertil er en Slags Bearbejdelse af en Gloria-Melodi fra den katolske Tid. ; Ligesom i Romerkirken Gloria bliver intoneret af Præsten (d. v. s., at Præsten synger Begyndelsen, medens Menigheden fortsætter), saaledes blev ogsaa »Aleneste Gud« indsunget af Præsten og videresunget af Menig­ heden. Som Credo sang man Luthers Salme »Vi tro allesam­ men paa een Gud«, som Sanctus mest Luthers »Esajas den Prophet monne det saa gaa«, og som Agnus D ei »Odu Guds Lam uskyldig« eller en anden lignende Salme. Det maa imidlertid her bemærkes, at det ikke var over­ alt man erstattede den romerske Messes Hovedstykker med danske Salmer. Bl. a. ses det af et Graduale, som Fyns Biskop Niels Jesperssøn udgav i 1573, (og som af Kong Frederik d. 2. erklæredes som bindende for vor Gudstjeneste) at man her i Landet i Slutningen af det 16. Aarhundrede benyttede en stor Del gamle katolske Melodier med den oprindelige latinske Tekst. Det var dog kun i Købstæderne og her især paa høje Helligdage, man brugte Latin ved Gudstjenesten — ude i Lands­ byerne sang man som Regel alt paa dansk. Forøvrigt overtog man ikke blot de fem nævnte Hoved­ stykker fra den gamle Kirke, ogsaa andre vigtige Led fra dennes Gudstjeneste blev bevarede, saaledes Hallelu ja og Sekvens. Halleluja var et Sangstykke af festlig,

13

ju b le n d e K a ra k te r; d e t b lev su n g e t m ellem Læ sningerne af E p iste l og E v ang elium . E n lang R æ kk e H allelu ja- M elodier fra den k ato lsk e T id findes m ed de la tin sk e O rd i Je sp erssø n s G raduale. Thom issøns Salmebog, h v o r­ fra d e t H allelu ja, d er synges h e r i A ften, stam m er, b rin g e r derim od k u n d an sk e H alleluja-S alm er, som im id ­ le rtid alle m u sik alsk set sk riv er sig fra den gam le K irk e. Sekvensen v a r en fri kirkelig D ig tn ing, som v ed G uds­ tje n e s te n h av d e sin P la d s efter H allelu ja. D en tog i sæ rlig G rad F o rm e fte r den en k e lte H ø jtid s K a ra k te r. I M iddelalderens L øb frem kom en rig S ek v e n s-L itte ra tu r, saaledes, a t næ sten h v e r eneste af de m ere sæ rprægede k irk elige H ø jtid e r fik sin egen Sekvens. I sid ste H alv d e l a f d e t 16. A arh u n d re d e sk a r m a n i den k ato lsk e K irk e S ekvensernes A n ta l s tæ rk t ned, m edens den n y K irk e p a a d e tte P u n k t gik n og et m in d re ra d ik a lt til Væ rks. S ekvenserne b lev hos os ofte fo re d ra g et som V ekselsange. S aaledes sang K o re t i P a a sk e n den g am le la tin sk e Sekvens V id im a e paschali laudes, m ed en s M enigheden m ellem dens V ers istem te »K rist sto d op af Døde«. Sekvensen, d er synges h e r i A ften , »Nu bede v i den H elligaand« a n v e n d te s fra P in se til Ju l, og m ellem dens S tro fer sang M enigheden H a n s T av sen s »Vi arm e A d am s B ø rn alle«. B a a d e T hom issøns Salm ebog og Je sp erssø n s G radu ale in d e h o ld er M elodier til S alm erne og de øvrige Sang­ sty k k e r, m en k u n i een stemm ig F o rm . F ø rs t m ed Mogens P ed ersø n s P ratum Spirituale (en Sam ling, som b lev u d ­ g iv e t 1620 og er d e t æ ld ste opb ev ared e tr y k te Musik­ væ rk af en d an sk K om p o n ist til d an sk e Ord) b liv e r de to æ ldre S am ling er supplerede m ed en R æ kk e U d sæ ttelser af v ig tig e Salm em elodier for flerstemm ig t K o r. Mogens P ed ersø n b lev som u n g t M enneske af C h ristian d. 4. se n d t til Italien og tilb ra g te d er en A ar ræ kk e i

14

Læ re hos den b e røm te v e n e tia n sk e K om p o n ist G iovanni G abrieli. E fte r sin H jem k om st tr a a d te h an i H offets T je n este og døde som kgl. K ap e lm e ste r i 1623. P ratam Spirituale v a r væ sen tlig b e s tem t fo r G ud stjen esten i K ø b en h a v n og i K ø b stæ d ern e, th i k u n der, h v o r m an h a v d e de læ rd e Skolers D reng eko r til R aad igh ed , k u n d e m a n p ræ ste re flerstemm ig Sang v ed G udstjenesten . I A ften synges Mogens P ed ersø n s fem stemm ige U d sæ ttel­ ser af »Aleneste Gud« og »Nu bede v i den Helligaand« sam t h an s K o rs v a r (R esponsorier) til S alu ta tio n , K ollek t, E v an g e lium og efter Velsignelsen. S kulde m a n i faa O rd b etegn e Fo rsk ellen — litu rg isk og m u sik alsk se t — m ellem R e fo rm a tio n sa a rh u n d re d e ts d an sk e G u d stje n este og den n u væ rend e T ingenes T il­ sta n d , m a a m a n i fø rste Ræ kk e hæ fte sig v ed den gam le T id s la n g t rigere, faste re og m a alb e v id ste O pbygning af G u d stjen esten . V or n u væ rend e litu rg isk e F a ttig d om b liv e r saa m e g et m ere p aafald end e, som vo re p ro te sta n ­ tisk e N ab o la n d e h a r b e v a re t ad sk illig t flere af den gam le G ud stjen este-O rdn ing s Goder, end vi. H v a d selve M usikken an g a ar, evnede R efo rm atio n s­ tid e n d e t store, a t forene æ dleste k u n stn e risk L ødighed m ed fu ld folkelig Jæ v n h e d og K ra ft. H ø jh ed , E n fo ld og F y n d gik h er H a a n d i H a a n d — e t Ideal fo r al K irk e ­ m usik, ja vel fo r al kirkelig K u n st.

15

LAMPADES U n d e r N a v n e t M ysterium k e n d te s allerede i den tidlige M iddelalder en d ram a tisk U dførelse af bibelske B e re t­ n inger, d e r sku ld e tje n e til overfor den læge Del af B efolk­ ningen , som ik k e k u n d e læse, a t levendegøre E p isod er og F o rtæ llin g e r fra den b ibelske H isto rie. Særlig y n d e t v a r F rem stillin g e n af K ris ti L id elseshisto rie i de sa ak a ld te Passioner, som d e t en d n u sk er i O beramm ergau . M edens disse O pførelser o p rin d elig t fa n d t S ted i selve K irk e rn e og u n d e r M edvirken af den til disse k n y tte d e G ejstlighed, b lev hele d e t sceniske A p p a ra t efte rh a an d e n saa s tæ rk t u d v id e t og til D els p ro fan iseret, a t Opførelsen m a a tte fo retages u n d e r aa b en H imm el. Med H um an ism en s* ) O p staaen og U db redelse v a k te s s to r In teresse fo r de a n tik e græ ske og latin sk e Skuespil, d er fa n d t In d p as i Skolerne, h v o r m a n tog f a t p aa a t op ­ føre dem , for en sto r D el for derv ed a t træ n e D isciplene i de k lassiske Sprog. D e t g av A nledning til, a t d er ogsaa b lev f o rf a tte t sa ad a n n e Skuespil til B rug i Skolerne, h v o rfo r de g ik u n d e r N av n af Skolekomedier. M artin Lulher v a r m e g et in te resse re t i sa ad a n n e F rem ­ førelser, og saa i dem e t fortræ ffelig t M iddel til U ng­ domm ens Opdragelse; e fte r h an s T ilskyndelse b lev bibel­ ske B e re tn in g e r b e a rb e jd e t m ed d e tte fo r Øje, saaledes f. E k s.: »Den forlo rne Søn«, »Den rige M and og Lazarus«, »Om K risti og K irk en s Trolovelse«, hv ilk en sidste op­ fø rte s 1572 i R ibe, d er i d e t H ele v a r C en trum fo r Skole­ k om ed ier h e r i L a n d e t. T il denne K a te g o ri h en h ø rer Lampades, som h a r e t h e lt igennem religiøst Indhold , en A rt d er ogsaa g a a r u n d e r N av n af Moralitet, fo rd i Gengivelsen ofte sker allegorisk, og T ek sten s H en sig t tillige a t udøve m o rali­ serende og væ kk end e Indflydelse p a a T ilsku ern e un d er T iden skjules u n d e r S indbilleder eller dybsindige B e­ tra g tn in g e r. *) »Humanismen« er Betegnelsen for en Dannelsesretning, der stammer fra Midten af 15. Aarhundrede, og som søgte sine Idealer hos de antike Klassikere med Fremhævelse af Menneskeindividets Betydning som Modsætning til Middelalderens Undertrykkelse af det menneskelige. 17

Lampades er en sa a d a n G end ig tn ing og p a a d ram a tisk U dførelse b ere g n et G engivelse af L ignelsen om de 5 kloge og de 5 d aarlig e Jom fru e r fra Set. M a tthæ u s E v an g e lium s 25. K a p ite l, og som h ø rer til 2. Søndag i A d v en t, 2. T e k st­ ræ kke. Lampades er sk re v e t p a a L a tin og g iv e r g ennem 5 »Akter« en lang Ræ kk e S am ta le r og teologiske B e tra g t­ ninger, d er i vo re D age saa g o d t som u d elukk end e h a r h isto risk Interesse. Men i S lu tn ing en af 4. A k t og i hele 5. A k t er d er a n v e n d t en R æ k k e originale M u sik stykker, d er er ty p isk e for Stilen i B egyndelsen af d e t 17. A ar- hu n d red e , som en K u lm in a tio n af Væ rket. T il A nven­ delse v ed R e fo rm a tio n sfestern e h a r m a n derfo r u d v a lg t de a fslu tte n d e Scener m ed K o rsang en e; T ek sten er gen­ d ig te t p a a dan sk e Vers ved S ognep ræ st Harald V ilstrup, som desuden til Ind ledn ing h a r sk re v e t en P rolog, d er — ligeledes p a a Vers — g engiver H o v e d ta n k e n i de in d ­ led end e A k ter. V æ rk et fa a r h erv ed m ere K a r a k te r af O ra to rium end af egentlig Skolekomedie. Væ rk et, som er sk rev e t af P ræ ste n Bernt M eier (f. i F len sbo rg 1571, tog M agisterg rad en i Je n a , 1601—08 R e k to r og S lo tsp ræ st i P laderslev, 1616 Sognep ræ st v ed Set. P e tr i ty sk e K irk e, fik A a re t e fte r tillige e t K a n o n ik a t i Roskilde, d. 24. A p ril 1634), h a r hen ligg et u p a a a g te t i D e t kgl. B ib lio tek in d til i F jo r, d a D r. phil. Torben Krogh fa n d t d e t frem til næ rm ere U ndersøgelse. D e t er t r y k t i H am b u rg 1621; R ealskolens B ib lio tek i Zw ickau ejer ogsaa e t E k sem p lar. M an v ed ikke, hv em d er h a r k om p o n e re t M usikken d ertil; u tæ n k elig t er d e t ikke, a t F o rfa tte re n ogsaa h a r sk rev e t denne, m en nog et v irk elig t H o ld e p u n k t derfo r findes ikke. Man v ed heller ikke, om V æ rk et h a r væ re t o p fø rt ved sin F rem k om st, m en d a d e t i flere H en seend er er k a ra k ­ te ristisk for R e fo rm a tio n s-A arh u n d re d et, h a r m an fu n d e t d e t rim elig t a t in d fle tte d et i disse R e fo rm a tio n sfester som d e t n atu rlig e F o rum for d ets „Genfrem f ørelseJ

18

K I R K E F E S T i A n ledning af 400-A aret for R efo rm ation en i D a nm a rk m ed U dførelse af Messen i R e fo rm a tio n stid en s F o rm er.

O R G E L PRÆ LU D IUM (Musik af Melchior S ch ild t, M usiklæ rer hos Chr. den IV.) INTRO ITU SSALM E (Indgangssalm e). Forsamlingen: (Mel. Et trofast Hjerte). Af Dybsens Nød, o Gud, til dig

mit bange Raab jeg vender, bøj naadig Øret ned til mig, hør Bønnen, jeg opsender! Thi vilde du mig lade ske kun efter min Fortjeneste, da maatte jeg fortabes. Hos dig jo Naade gælder kun, af den du Synd tilgiver, thi ren og hellig i sin Grund vor Gerning aldrig bliver; hvo kan, o Gud, for dig bestaa? Enhver for Dommen skælve maa og ty hen under Naaden. Derfor paa Gud og ej paa mig jeg alt mit Haab vil bygge, mit Hjerte skal husvale sig udi hans Naades Skygge; den blev mig tilsagt ved hans Ord, det er min Trøst, paa det jeg tror, deri mig intet rokker. Ja, varer det fra Morgenstund og indtil Aftens Ende, mit Hjerte skal dog ingenlund forsagt fra ham sig vende; men som det rette Israel, der læsket blev af Aandens Væld, jeg bier paa min Herre.

19

Og er vort Syndemaal end stort, dog større er Guds Naade, hans stærke Haand, som alt har gjort, kan vel os fri af Vaade; han er den gode Hyrde, som sin Hjord fra Synd, fra Død og Dom i Naade vil forløse.

(Martin Luther.)

K Y R IE

Unisont K o r:

Kyrie, Gud Fader alsomhøjeste Trøst, du est vor Glæde og Lyst, Spar os elende, bevar os fra Synd, forbarme dig over os. Kriste, du est vor Vej og det sande Lys, Sandhedens Port, Kærlighedens Speil, alle Kristnes Liv og Raad. du os til Salighed given var, forbarme dig over os. Kyrie, Helligaand i Evighed, vær hos os med din Miskundelighed. Vor Synd vil vi begræde, lad os ej fortabes,

vi paa dig nu haabe, forbarm dig over os.

(Af Thomissøns Salmebog 1569.)

G LOR IA fra Mogens P ed ersøn s » P ra tum spirituale«, K ø b en h a v n 1621.

Præsten :

Aleneste Gud i Himmerig ske Lov og Pris for sin Naade,

5-st. Kor:

Som han har os skænket faderlig, at fri os fra Syndens Vaade! Paa Jorden er kommen stor Fryd og Fred, vi Mennesker maa vel glædes ved Guds Yndest og gode Vilje.

(Fra Oldkirken.)

20

SALUTATION OG KOLLEKT med danske Responsorier af Mogens Pedersøn. Almægtige, evige Gud, du som vil helliggøre alle dine udvalgte og elskelige ved din enbaarne Søn, lad os efter­ følge deres Tro, Haab og Kærlighed, at ogsaa vi, tillige­ med dem, maatte blive salige, ved den samme vor Herre, Jesus, som med dig lever og regerer i Helligaands Enhed, een sand Gud fra Evighed og til Evighed. (Peder Palladius: Alterbog 1556, Kollekt til Alle Hel­ gens Dag.) EPISTEL Romerbrevet Kap. VIII, Vers 31 b til Enden. HALLELUJA UnisontJKor: Halleluja. O Herre Gud, den Dag er os nu hellig gjort, paa hvilken vi maa høre dit Ord,

og faa at vide foruden Svig, den rette Vej til Himmerig. Halleluja.

(Al Thommissøns Salmebog 1569.)

_ SEKVENS Martin Luthers »Nu bede vi den Helligaand« synges i Mogens Pedersøns 5-st. Korudsættelse afvekslende med Hans Tausens »Vi arme Adams Børn«, unisont Kor. Melodien fra Niels Jesperssøns Graduale. Vi arme Adams Børn alle

vi ere saa dybt i Synden faldne, thi ville vi alle Gud paakalde. Nu bede vi den Helligaand, alt om den kristelige Tro og ret Forstand,

det os Gud bevare, og sin Naade sende, naar vi heden fare, af dette Elende. Kyrieleis.

21

Vor Natur er baade mørk og blind med al Forstand, Skel, Sjæl og Sind, thi giv os din Helligaands Lys og Skin. Du værdige Lys, giv os dit Skin, lær os at kende Kristus Jesus alene,

at vi med ham blive, vor kære Frelsermand, som os monne indlede til det forjættede Land. Kyrieleis.

EVANG EL IUM m ed d an sk R espon so rium af Mogens P ed ersen . L u k a s K a p . X II . V ers 35—41.

CREDO fra Niels Jespersøns Graduale.

P ræ sten:

Vi tro allesammen paa een Gud,

Unisont K or:

Himlens Skabere og Jordens, Guds Søn sin Faders Villie gjorde, paa det, vi hans Børn skulle blive. Han vil os forse vor Næring, Liv og Sjæl i hans Bevaring, altid han os vil bevare, intet ondt skal vederfare, han sørger for os Dag og Nat, for han har alting i sin Magt. Vi tro og alle paa Jesus Krist, som er Guds Søn og vor Herre, som af den Helligaand undfangen var af guddommelig Kraft og Ære, af Maria, den rene Jomfru, et sandt, helligt Menneske er vorden, pint under Pontius Pilatus, korsfæst, død og jordet, til Helvede fo’r, paa tredje Dag af Døde opstod, til Himmels fo’r, vor Dommer er han vorden.

i

22

Vi tro og paa den Helligaand, lig med Fader og med Sønnen, som alle bedrøvedes Husvaler er med dyrebare Gaver og Naader skønne, al ganske Kristenhed paa Jorden et Samfund gjorde med sine Ord med ham vore Synder tilgivne vorde, vi Mennesker skulle alle opstande, efter dette Elende, et nyt Levned er os beredt i Evighed til evig Tid.

(Martin Luther.)

23

LAMPADES (LAMPERNE)

I n t r a d a (O rkester). P r o l o g af Herrens Tjener (R ec ita tio n ): Som Herrens Tjener kommer jeg, den store Konge sendte mig at melde hans snarlige Komme; alt modnes tilsammen i Verden her

baade Klinten og Hveden, hans Time er nær til at fælde de evige Domme. Han kommer at tugte med Vredens Ris hver den, som leved paa Sletheds Vis, Verdens stolte og rige, dem, som lod haant om hans Ord og Bud, som gjorde hver sin Lyst til Gud, den armes Ret at bekrige. Men Herrens udvalgte, hvem han har kær, som fattige leved paa Jorden her, foragtede, haardt betrykte, hvem Jesu Naade var eneste Haab — se, han har hørt deres Trængsels Raab, de skal for intet frygte! Dog hør mig, Kirke, Guds Folk paa Jord, Gud gav dig Lyset i Sandheds Ord, to Gange tændte dets Lue — vogter du det fra Stund til Stund? eller du lod af Trygheds Blund og Sløvheds Søvn dig kue? Vogt Lyset vel! Det er mod Nat; naar Dagens Skin har os forladt, hvem kan da Vejen finde? Kun den, som ved Ordets Lys vil gaa,

dets rene Flamme agte paa, at den kan for Fode skinne! Ja, vogt dit Lys! Tag vel i Agt den Lære, dig er i Ordet bragt om Jomfruer, som i Hænde fik hver sit Blus og Lampe god, at naar de Brudgommen gik imod, den skulde lyse og brænde.

24

Ti Jomfruer fik deres Lamper i Haand, fem vogtede deres med varlig Aand, tog Olje i fyldte Krukker, fem tog vel Lamper, men Olje ej — tøver Brudgommen paa sin Vej, mon ikke de Blus sig slukker? —• Brudgommen tøver — med List og Svig prøver hans Fjende saa falskelig dem fra deres Vagt at føre, Rigdoms Forlokkelser, Sorgløshed med Hykleri og alt ondt man ved vilde stoppe dem Øje og Øre. Fem var Daarer. Af Verdens Pragt lod de sig lokke fra Brudevagt, forglemte den evige Glæde. Fem efter Aarvaagenhedens Bud vilde vaage og holde ud for at kunne for Brudgommen træde. — Og det er Nat over Jorderig, en Mørkets Time frygtelig som aldrig før fremskrider, dog hør gennem Mørket saa ren en Klang, det er de fromme Jomfruers Sang, som vaager, mens Natten lider. O Gud, trefoldig hellige, du evigt højt ophøjede, du ved hvis Almagts store Kraft de vide Verdners Grundvold staar! O du Guds Søn og Jomfruens, som døende paa Korset gav dit helligt-rene Offerblod til Sone for al Verdens Synd! Du Guddomsflamme, Kærlighed, Vejleder ad den trange Sti, at vi gaar frem med trøstig Hu! — O hør, Treenige, vort Raab!

Hy mn e (Kor). De kloge Jomfruer:

Thi kommet er den yderste af denne Verdens Dages Rad, og stedt paa Tidens Grænseskel anraaber vi om Himlens Hjælp. Hvor skrækkelig er denne Nat, og skrækkelig dens Fyrste grum, som med al Ondskabs List og Svig omspænder og forfærder os! Kom Brudgom, gyldne, himmelske, o kom, du Livets Stjerne prud, vi aabner vore Hjerter dig, kom før os ind til Herlighed.

Ærkeengelen (R ec ita tio n ):

Dette er Stunden, den yderste Nat, dens Midnatstime dages brat. Tingenes Rige til Ende gaar, Tiden, hvor alt omvekslende sker, var en Gang; er ikke mer. Urokkelig nu Evigheden staar! Brat kommer min Konge — han ventes ej — han baner i Skyen sin luftige Vej. Slumrer du, tunge Jordeslægt tynget af Søvns og Sløvheds Vægt? Jeg ser fra mit høje Stade saa vide: de slumre alle om Midnatstide. Dog den genkommende Herre Krist blandt alle dog sine han kender vist. Slumred de ogsaa betyngede ind, dog vaager bag Søvnen hvert længselsfuldt Sind. Nu vil han berede uendelig Glæde for Kirken, sin elskede her paa Jord, vil hende al Saligheds Smykke iklæde som Brud at indtræde i Himmelens Kor. O himmelske Brude, I Jomfruer kloge, som vilde i Natten bede og vaage, Gudstimen skal eder al Glæde tilføre. Vaagn op, Basun, lad din Stemme høre!

26

F a n f a r e (O rkester). K o r a f Engle:

Herren kommer, Himlens Brudgom! Kom! mød ham med Fryd! Mød ham med Jubellyd! Mød ham!

De kloge Jomfruer (R ec ita tio n ):

1. Skønne Budskab, lad os ile! Op for Brudgommen at møde! 2. Se den dystre Midnatstime klarer op til Morgenrøde. 3. Gennem Vintrens Hjerte strømmer Duft af Vaar og himmelsk Grøde. 4. Vidt fra Østen og til Vesten ses hans Kommes Straaler gløde! 5. Kom, lad Brudekamrets Glæde al vor Længsels Ve forsøde! 1. Tungt jeg slumred, Søvnens Tynge bandt mit Øje og mit Øre. 2. Som igennem dybe Taager kan Basunens Røst jeg høre. 3. Ak, hvor hastigt dog han kommer! Haand og Fod jeg kan ej røre. 4. Se til Lamperne! de slukkes! Søstre, Ve! hvad skal vi gøre? 5. Det er Nat, al Staden slumrer, stængte er nu alle Døre.

De ukloge Jomfruer (R e c ita tio n ):

K o r a f Engle:

Op, op med Harpe og Salter! kom Fløjter, Trompeter, Basuner, pris Herren med Lyst!

Brudgommens Røst (R ecitatio n ):

Kom da hid, min elskede, min skønne! Elskovs Sødme skal din Trængsel lønne, kom til mine Havers skjulte Fryd. Svundet er den bitre Vinters Vrede, alt dens barske Taage maa sig sprede, hør fra Dalen Turtelduens Lyd! Blomster sødt sig for din Fod vil brede, svundet er den bitre Vinters Vrede, kom, Veninde, kom til evig Fryd!

K o r a f Engle:

Træd frit herind, Kirke, du Herrens Brud, til Livets store Bryllupsfest, som Herren beredte for dig, din Brudgom, før Verdens første Dag!

K o r a f de kloge Jomfruer:

Raab højt nu med Fryd! Raab højt nu med Frydl i Støvet er kastet Fjendens Magt, nedstyrtet fra Himlen er Dragen nu med Hast til Helveds Flammesvælg!

K o r a f Engle og Jomfruer:

Lov, Pris og evig Herlighed ske Gud vor Fader, som gav os ved Kristus sin enbaarne Søn en evig Sejers Salighed!

De ukloge Jomfruer (R ecitation ):

Luk Døren op, luk Døren op! Vi har søgende flakket al Staden om. Intetsteds var der Hjælp at faa. Af Mørkets Rædsel trindt omgivet stivner vort Hjerte i Gru. Herre, Brudgom, luk op!

28

Brudgommens Røst (R ec ita tio n ):

Sandelig, jeg kender eder ikke! Bort fra mit Aasyn! vig bort herfra til Mørket og Døden! Jeg kender jer ikkel

K o r a f Engle og de kloge Jomfruer: Alle Ting er tilendebragt! hellig, hellig, hellig Herren den Herre Zebaothl Evig i Himlenes Himle prises hans Ære! Amen.

SALME iMel.: Gør Døren høj)

Forsam lingen:

Behold os, Herre! ved dit Ord, trods dine Fjenders Løgn og Mord, som styrte vil fra Tronen ned dig, Kongen i al Evighed! Bevis din Magt, o Jesus Krist! som alle Herrers Herre est, beskærm din arme Kristenhed, du raader ene for vor Fred! Du Helligaand, vor Trøstermand! giv alt dit Folk en ret Forstand, stat med os i vor sidste Nød, led os til Livet fra vor Død!

(Martin Luther.)

29

KANTATE (Vor G ud h a n er saa fa s t en Borg) (for Soli, Drenge- og Mandskor med Orkester af Knud Jeppesen. Tekst — de indskudte Vers — af Harald Vilstrup.)

Orkester-Indledning: K am p og Sejr. Kor:

Vor Gud han er saa fast en Borg, han kan os vel bevare, han var vor Hjælp i al vor Sorg, vort Værn i al vor Fare;

den gamle Fjende led er nu for Alvor vred, stor Magt og Argelist han samler mod os vist, ej Jorden har hans Lige.

Baryton- O store Tiders Minde, Solo: den Livets og Dødens Strid,

da værged sig Mulmet hint blinde mod Sol og Dagning blid, som i den rene Lære brød ny og mægtig ud, om Jesus, vort Liv og Ære, vor Frelser og sande Gud. Vor egen Magt den er kun svag, let kan os Fjenden fælde, men en antager sig vor Sag, omgjordet med Guds Vælde: Det er den Herre Krist, og Sejer faar han vist,

Kor:

der er ej anden Gud, han drager med os ud, han Marken skal beholde. Sopran- Kun Synd og Synd alene Solo: var vores Ejendom, derfor den ene rene

til vor Forløsning kom, vil vi os ham hengive i Hjertets sande Tro, da vil han selv os blive al Ære og Hjertens Ro.

30

Og myldred Dj ævle frem paa Jord og os opsluge vilde, vi frygte dog ej Fare stor, de deres Trusler spilde; lad rase Mørkets Drot med Løgn og Mord og Spot, han har dog faa’t sin Dom,

K or:

da Krist til Jorden kom, et Ord ham nu kan fælde. Tenor- Hvor før man sad i Mørke, Solo nu straaler Dagen klar, og Kor: og frit gaar frem i Styrke, at Gud hos os lod lyde det evige Livets Ord! Forsam- Det Ord de vel skal lade staa, lingen: og dertil Utak have, thi Herren selv vil med os gaa alt med sin Aand og Gave; og tage de vort Liv, Gods, Ære, Barn og Viv, lad fare i Guds Navn, dem bringer det ej Gavn, Guds Rige vi beholde. hvad fordum i Lænker var, nu skal med Fryd sig fryde hver den, blandt Sorger bor,

SALUTAT ION , K O L L E K T OG V E L S IG N E L SEN m ed d an sk e R e spon so rier af Mogens P edersøn . O, H e rre Gud, himm elsk e F ad er! Vi ta k k e dig fo r d enn e din faderlige V elgerning, a t du af din sto re N aad e og B a rm h je rtig h e d h a r g iv e t os d it hellige og salige Ord, v ed h v ilk e t du ogsaa h e r hos os forsam ler din k riste n K irk e. Vi bede dig ydm ygelig: Giv os din H elligaand , saa v i m ed takn emm elig e H je rte r ta g e derim od og skikke os d erefter, og a ltid vokse og forfremm es i den kristelige T ro, H a a b og Kæ rlighed, og saa endelig blive salige ved d in elskelige Søn, Je su s K ristu s, v o r H erre, som m ed dig lever og regerer i H ellig aand s E nh ed , een sand Gud fra E v ig h e d til E v igh ed ! Am en!

31

SLUTNINGSSALME

Forsamlingen :

(Mel.: Fryd dig, du Kristi Brud.)

Vor Arv vi kendes ved. O Danmarks Menighed, hvor rig du dog er blevet; hvad før kun dødt stod skrevet fik Aandens Kraft og Vinge til levende at klinge! Da lød i Ord og Sang den guddomsstærke Klang om Lammet, som har baaret vor Straf, til Døden saaret, om Troen, som alene gør os for Dommen rene. Vort ringe Modersmaal, du blev en gylden Skaal til værdigt at frembære den højes Pris og Ære, som just mod alle arme har villet sig forbarme. Vor Arv vi kendes ved. 0 Gud, af Miskundhed giv os at tro bevare dit Naadebud det klare og aldrig derfra lokkes, om alle Verdner rokkes! Giv Ordets Fynd og Vægt til denne sene Slægt til værdig Frugt at virke, 1 Danmarks Folk og Kirke, giv os i Lys at vandre til Himlen med hverandre!

(Harald Vilstrup.)

O r g e l : D ietrich B u x te h u d e : T o c c a ta i F -D u r.

32

SLUTPSALM

F o r s a m lin g e n :

Gammal år kyrkan, Herrens hus, Står, medan månskoverk falla. Tinnar så hoga blivit grus; Ån hennes klockor oss kalla, Kalla på gammal och på ung, Kalla på siål, som, trott och tung, Långtar till evig vila. Icke i hus av hånder bor Den, som seraferna tjåna. Templet hår av hans stjårnekor Var ju en skugga allena. Sjålv dock en boning underfull Reste han sig i jordens mull, Byggde i oss sig en boning. Vi åro Herrens kyrkohus, Byggt utav levande stenar, Dem under korsets milda ljus Tron och dopet forenar. Vore vi ock allen ast två, Bygga han vill och bo åndå Hos oss med hela sin nåde. Rummet likvål, som bår hans namn, Bora vi ålska och åra Såsom for sjålen ljuvlig hamn, Ja, såsom hemmet, det kåra. Hårliga ting ha talats dår; Himmelens rike år oss når, Då i dess portar vi tråda. Dit vi som barn ledsagats opp, Stått infor altarringen, Lovat ge Gud vårt levnadslopp; Barnabon dår lyftat vingen; Dår var vår forstå nattvardsgång; Dår vi vår jul- och påskasång Med våra fåders forenat.

Give då Gud, att, var vi bo, Alltid, når klockorna ringa, Samlas vi må i Kristi tro Herren vårt offer att bringa, Håmta i bon hans håvor ned, Skåda i hoppet den sabbatsfred Sist for Guds folk står åter! N . F. S. Grundtvig — E . E vers O r g e l : D ie tric h B u x te h u d e : T o c c a ta i F -D u r.

Ved Kirkefesterne medvirker somLiturg Pastor Gunnar Pedersen eller Sognepræst Harald V ilstrup, som Kor Københavns Drengekor, og som Organist F inn Videre. Musikken til »Lampades« udføres efter Stykkets Karak­ ter og Tradition af Drenge- og Mandskor, hvoraf for­ skellige Stemmer udfører Recitationen, medens Sogne­ præst Sven Nielsen fremsiger Prologen. I Kantaten medvirker som Solister Operasanger H enry Skjær (Baryton) og Koncertsanger Volmer Holbøll (Tenor) ellerKoncertsanger Aksel Schiøtz (Tenor-Baryton); foruden Koret medvirker Det ungeTonekunstnerselskabs Orkester (25 Mand). Kor- og Orkesterledelse ved Mogens Woldike.

A/S J. H. SCHULTZ TRYK KØBENHAVN

3 >

Made with