S_FørOgNu_Supplement2

helt nyt Tag med Sparreværk o. s. v. og Lægning af gode slcaan- ske røde Tagsten, samt omfattende Udbedringer af Murværket

Det var paa Pladsen Syd for denne Bygning, ud mod Stranden, at Grynmøllerne senere lagdes, og her anbragtes ligeledes den senere omtalte „Kon­ gens Vedhave“. Oerst Blom medde­

ikke mindst i den ve­ stre Gavl. Alt skulde være „i byggelig Stand“ i Maj 1695 og skulde kunne staa for et Syn, hvortil J. Sten- winckel og I. C. Ernst blev udmeldt. Tømmerarbejdet blev udført af Nicolai Finck og Murarbejdet af Hans Widewelt, Stam­ faderen til den be­ kendte Kunstnerslægt; men Johannes Bache naaede neppe selv at se Arbejdet fuldført, thi han var død før Syns­ forretningen fandt Sted i Maj 1696. Der var kun lidt at ud­ sætte paa Arbejdet; men det kneb svært for Enken at faa de pekuniære Forhold ordnet. Endnu i Ja­ nuar 1697 maatte hun skrive til Geheime- raad C. S. v. Piessen om at faa indløst sin Part i en af Landcom- missariatet udstedt

ler i sin Tøjhusbeskri­ velse, at dette „søn- derste“ Hus ikke var sammenbygget med Proviantgaarden, og at det var det eneste af Christian IV’s Tøj­ husbygninger, der i Ti­ dens Løb ikke led ved nogen Ildsvaade, saa at Tagstolen maaske endnu i 1880’erne var den samme som Vit Kragen opsatte i 1615. Det er imidlertid ganske forkert! Oprindelig var Byg­ ningen nemlig sam­ menbygget med Pro­ viantgaarden hvilket fremgaar baade af van Wichs Stik og af alle Grundplaner. Adskil­ lelsen kom først se­ nere. Paa et eller an­ det Tidspunkt blev der indrettet Bageri i de tre vestligste Hvæl­ vinger. Der findes fra

Kejserlig Standart fra Trediveaarskrigen, senere benyttet af en dansk Eskadron. (Se Teksten Side 350).

Assignation paa 4198 Rdlr., hvoraf en af de øvrige Parthavere oven i Købet havde faaet indløst mere end sit Tilgodehavende Den 29’ No­

Tiden omkring 1719 nogle Planer over Bagerovnenes Anbringelse i Bygningen, men disse Planer er ikke dateret, og det kan ikke af­

gøres, om det er det ældre eller det nyere An­ læg, før eller efter Branden 1719, der her er gengivet. Desuden hav­ de Bygningen allerede i 1694 —96 undergaa- et en gennem­ gribende Re­ staurering, der havde kostet op mod 20000 Rdlr. I August 1694 sluttede nemlig de deputerede ved Land- og Søetaten Kon­ trakt med J o ­ h a n n e s Bac - k e, „Handels­ mand her udi Staden“ om denne omfat­ tende Repara­ tion. Backe hav­ de paa den Tid en Mængde lig­ nende Arbejder i Entreprise: Prins Frederiks Vognhus og Stald, Børsen,

vember 1719 ud­ brød der Ild i Bageribygnin­ gen, og Branden bredte sig hur­ tigt baade til Proviantgaar­ den og til Gryn­ møllerne. Efter- haanden arbej­ dede Ilden sig op gennem den lange Proviant- gaard. Den sprang over til den første af de mindre Byg­ ninger langs Havnemuren, til den anden, til den tredie — hele det østlige Kompleks var eet Flammehav! Paa en eller anden mærke- ligMaade stand­ sede Ilden ved den endnu nep­ pe fuldførte Ge- heim arkivbyg­ ning, der dog ikke blev helt uberørt af den. Hvad kunde der

Svensk Fane, erobret i Slaget ved Nyborg, 1659.

Akademiet, Falkonergaarden og Antvorskov. De her omhandlede Arbejder betegnedes som Reparationer paa „de Afdelinger og Skillerum paa Proviantgaarden for Bagerne,“ og de bestod af et

ikke være sket,hvis man ikkehavde faaet Bugt med dette røde, altædende Uhyre? SlotsholmensBygninger var jo paa den mest intime Maade forbundet med hinanden. Forbindelsen mellem

354