S_FørOgNu_Supplement2

Proviantgaarden og det kongelige Bibliotek var nylig blevet slut­ tet ved Opførelsen af Geheimearkiv-bygningen. Forbindelsen med selve Slottet var ikke meget ringere, idet den gamle Longang af Træ i 1705 var blevet erstattet med en grundmuret Løngang. Noget heldigere stillet var Tøjhuset, der endnu kun var sat i Forbindelse med Biblioteket ved den senere omtalte Løngang af Træ, en Bygning det vilde have været forholdvis let at fjerne for at hindre liden i at brede sig længere mod Vest. Hvilke uerstattelige Tab kunde der ikke være blevet voldt, om ikke Heldet havde spillet ind! At erstatte Proviantgaardens Magasin­ indhold var kun et Pengespørgsmaal, men Bibliotekets Bøger! Man skulde have troet, at Tanken lierpaa vilde have manet til Efter­ tanke, men ikke desto mindre knyttedes ogsaa Biblioteket og Tøj­ huset senere sammen ved en Mellembygning. Derimod blev Pro­ viantgaarden og Bageriet ved denne Lejlighed skilt fra hinanden.

bl. a. J o h a n C onrad E r n s t og Jo h a n C o r n e liu s Kri e g e r havde Sæde, afsluttede sin Eftersynsforretning paa Juleaftensdag. Af denne fremgaar det, at man havde opgivet at genopføre Gryn­ møllerne og de hertil hørende Huse, og hele Pladsen syd for Bageri­ bygningen ud mod Stranden blev nu udlagt til K o n g en s V ed h a v e (Brændeplads), et Navn som den beholdt ned gennem Tiden. Dog sattes der en bestemt Grænso for, hvor nær Brændestablerne paa Grund af Ildfaren maatte komme til Bageribygningen. Murerarbejdet var blevet udført af den af Frederik IV saa meget benyttede Hofmurmester L ars E rik sen , medens Tømmer­ arbejdet udførtes af Hoftømmermester P ou l O lsen, der over­ hovedet udførte det meste af det meget Tømmerarbejde, der i dette Aarhundredes Begyndelse faldt paa Tøjhuskompleksets Bygninger. Lars Eriksen var imidlertid langtfra tilfreds med det Resultat, som Synsmændene var kommet til angaaende hans Arbejde. De

*

Svensk Dragonfane, erobret i Slaget ved Nyborg, 1659.

havde paa saa mange Punkter nedsat de af ham anførte Materiale­ priser, at han følte sig i den Grad forurettet, at han indgik med en Klage til Kongen derover. Yderligere havde han den Tort, at han ved et Møde paa Murernes Laugshus kom i Skænderi med Murmester J. C. Schermer, der gav Synsmændene Medhold. Paa Briksens Bøn lod Kongen imidlertid udmelde et nyt Syn paa fire københavnske Murmestre, som kom til det Resultat, at de ikke kunde have gjort det hilligere. Alligevel havde Lars Eriksen endnu nogle Batailler at udstaa med Ernst, inden Sagen sluttede. Havde saaledes Tøjhuskompleksets Ydre undergaaet voldsomme Ændringer i disse Aar, blev de indre Begivenheder i 1700’ernes første Halvdel ikke mindre! Pladsforholdene var efterhaanden hlevet saa snævre, at det trak op til alvorlige Stridigheder mellem de to Etater. I 1720 opstod den første Strid mellem Sø- og Landartilleriet om Pladsforholdene, og den første Plan om en Adskillelse fremkom. Uvejret drev dog over for denne Gang; men i 1738 trak det op paany, og ved kongelig Resolution af 13’August 1738 befaledes det, at alle Flaa- dens Kanoner og Rapperter skulde flyttes over i Magasinet paa Motzmanns Plads. Derimod skulde Flaadens Haandvaaben forblive i det gamle Tøjhus’ Rustkammer. Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor denne Resolution ikke blev ført ud i Livet; men Faktum er, at skønt der paa den senere Arsenalsø i 1746 stod opført et rummeligt velindrettet Søtøjhus, og 355

Der var imidlertid sket Skade nok! Datidens solide Murtykkelser modstod vel nok de fleste Steder Ildens Angreb og blev ikke bragt til Nedstyrtning, og de fleste af Hvælvingene holdt ogsaa. Men alle Tagene var raseret saavel som 2’ Stokværk i baade Proviant­ gaarden og Bageribygningen. I Marts 1720 indgav Generalbygmester Ernst til Kongen et Overslag til Reparationen, gaaende ud paa, at alle Bygningerne, smaa saavel som store, skulde opføres i deres gamle Skikkelse. Kun skulde Forbindelsen mellem de to Hovedbygninger afbrydes ved at den østligste Del af Bageribygningen nedreves paa ca. 10 Meters Længde. Derved maatte en ny Gavl opbygges paa denne Bygning, men ogsaa Gavlen mod Tøjhuset maatte gennemgaa en Forstærkningsproces. Ikke mindre end tre af de fem Hvælvinger var blevet gennembrudt ved Nedstyrtninger. Paa Proviantgaarden var det naturligvis gaaet mest ud over den sydligste Del. Ved Gavlens Nedstyrtning var ikke blot den nærmeste Hvælving i første Stokværk blevet ødelagt, men ogsaa Kælderhvælvingen derunder, og det i den Grad, at en Pille her var fuldstændig knust. Desuden maatte 14 andre Piller med tilhø­ rende Hvælvingskapper nedbrydes og genopmures, og der maatte lægges nyt Tag over 70 Fag. Kongen approberede Forslaget, der fordrede en Udgift paa omtrent 44000 Rdlr. Man gik straks i Gang med Arbejdet, der blev sluttet i December 1722, og den af Kongen nedsatte Kommission, hvori