S_FørOgNu_Supplement2

sker viser sig i Besiddelse af, naar de lader haant om alt, hvad der ikke har øjeblikkelig Værdi, og saadanne Mennesker findes desværre til alle Tider. Ved den omtalte Lejlighed træffer man for første Gang paa Nav­ net D e t k o n g e lig e p a r tik u læ r e R u stk am m e r , hvis Opstaaen og Indhold lige til dette Øjeblik ligger i det dunkle. Efterhaanden som Arbejdet med den historiske Vaabensamling skrider frem, vil man dog nogenlunde blive i Stand til at fastslaa, hvad dette Rust­ kammer paa denne Tid indeholdt. I Øjeblikket kan det kun siges, at Hovedbestanden var en Række pragtfulde Kaarder fra 1500’ernes til 1600’ernes Midte. Disse udmærker sig ved en stor Rigdom af Klinger fra Europas fineste .Klingesmede inden for disse hundrede Aar. Navne og Smedemærker viser, at man her staar over for saa fremragende italienske Mestre som Caino, Piccinino og Ferrara, samt Toledo- smede som Ayala, Sahagun’erne, Juan Martinez, Sebastian Ruiz

Republikken Venedig til Frederik IV, der i 1709 havde opholdt sig i ti Uger i denne Stad. Det fortælles, at han ved denne Lejlighed strøede i den Grad om sig med Penge, at man ansaa ham for Fyrste over et meget stort og rigt Land, med hvem Republikken fandt det formaalstjenligst at staa paa den bedste Fod. Da han rejste, besluttede Raadet sig derfor til at skænke ham en Gave til Minde om Besøget, og Valget faldt paa tre Kanoner og en Morter, som støbtes af to overordentlig dygtige Stykke­ støbere. Alle var de oprindelig lueforgyldt og bærer endnu rige Spor deraf. De udmærker sig ved en særdeles rig Udsmykning i højt Relief, hvoraf navnlig Kapitælerne er af en overordentlig Skønhed. Foruden meget andet bærer de alle det fuldstændige danske Rigsvaaben paa Baggrund af en Hermelinskaabe (Billedet Side 370). Det var dog kun de to Kanoner og Morteren, der blev sendt med Skib her til Danmark. Af en eller anden Grund beholdt man

og Sebastian Hernandez. Ogsaa de dygtige Klinge­ smede i Solingen og Mün­ chen er rigt repræsen­ teret. Dertil kommer, at Fæsterne paa disse Kaar­ der er udført af de fine­ ste Jernskærere og ud­ viser en saadan Rigdom af de pragtfuldeste Renaissancemotiver og -ideer, at de ikke staar tilbage for andre Sam­ lingers Verden over. Men hvorledes var den­ ne Samling, der rummede over hundrede saadanne Pragtstykker, opstaaet? Var den dannet af en særlig interesseret dansk Konge, som havde skabt sig saa rig en Repræsen­ tation fra alle de bedst kendte Klingesmede som muligt, og havde han gjort det af ren Sam­ lerinteresse ? En flygtig Gennemgang synes næ­ sten at pege i denne Retning, men det er næppe holdbart. Ingen af de danske Konger efter Christian IV’s Tid

den tredie Kanon i Ve­ nedig, og her stod den, til Napoleon I aflagde en af sine bekendte „fran­ ske“Visitter, hvorfra han elskede at hjemføre for­ skellige Souvenirs. Ka­ nonen fandt Naade for hans Øjne, og den staar den Dag i Dag foran Invalidehotellet og for­ tæller med sin latinske Indskrift, at den er støbt til Frederik IV af Dan­ mark, de Gothers og Ven­ ders Konge, som Gave fra Venedig. Skønt man ofte, ja lige op til vore Dage, er faret haardt frem selv mod de største Pragtværker af Metalkanoner oghar ned- smeltet dem til andet Brug, blev disse heldigvis ikke Offer for den almin­ delige Jagt efter Plads til Krigsmateriellet. Derimod havde man altsaa set sig gal paa det oldenborgske Rust­ kammer, og i November 1765 indgik man til Kon­ gen med en Anmodning

Bygninger ved Havnens Nordside set fra Proviantgaardens Vandport, ca. 1830.

har lagt saadanne Interesser for Dagen; thi Frederiks IIFs og Christian V’s almindelige Kunstkammerinteresser kan ikke siges at have været af en saadan Art, at man kan tænke sig, at de har haft Sans for at skabe Specialsamlinger. Det vides, at der (i hvert Fald fra Aaret 1649) fandtes et „Rust­ kammer“ og et „Kunstbøssekammer“ paa Rosenborg, hvor de op­ bevaredes i to Taarnværelser. Og i 1758 overførtes der fra Rosen­ borg til Christiansborg et „Kaardekammer“. Er ikke snarere dette sidste identisk med det i 1649 omtalte Rustkammer, og er det ikke det, der nu i 1766 i Forbindelse med Kunstbøssekamret faar Navn af kongelig partikulært Rustkammer? Og er ikke dette Kaardekammeropstaaet lidtefter lidt gennem Indkøb til Kon­ gernes personlige Brug? HvadAntallet angaar kan det ved før­ ste Øjekast synes at være temmelig stort til denne Oprindelse. Men naar man nu ved, at en almindelig Adelsmand o. 1550 havde en halv Snes Kaarder i sit Rustkammer, og at Christian III i Hvælvingen paa Københavns Slot havde 15 særdeles pragtfulde Kaarder, hvoraf flere var ham skænket af fremmede Fyrster, kan man let se, at der ikke skulde mange Slægtled til for at skabe en saadan Samling. De fleste Kaarder skriver sig fra Tiden mel­ lem 1570 og 1630, og de to danske Konger, der regerede i denne Tid, Frederik II og Christian IV, stod sikkert ikke tilbage for deres Far og Farfar i denne Retning. Det maa tværtimod an­ tages, at disse vor nordiske Renaisances Konger har ejet et sær­ ligt stort Antal af disse Kaarder, der hørte i den Grad med til den daglige Paaklædning, at næsten hver Dragt havde sin Kaarde.

om at maatte sælge det ved Auktion; thi Kongen var jo den rette Ejer. Frederik V havde ingen særlig Interesse for disse Vaaben og havde maaske knap nok haft Anelse om deres Eksistens, før man nu vilde berøve ham dem ; men den skaanselsløse Udryddelse af Fortidsminderne maa alligevel have forekommet ham for kraftig, idet han nemlig gav Ordre til, at en Kommission først skulde efterse, om der dog ikke blandt disse Vaaben, der var blevet ham betegnet som rene Møddingsobjekter, skulde findes n o g le , der var værdige til Opbevaring. Svaret paa denne Ordre kom i November samme Aar, og lød paa, at der — foruden nogle allerede paa Forhaand udtagne Gevæ­ rer og Pistoler — intet fandtes af ringeste Værdi, idet alle Vaaben var ubrugelige (!) og „brøstfældige“. Over for dette opgav Kongen sin svage Modstand og gav Tilladelse til Salget. Der blev trykt et ganske vist noget summarisk Katalog over Samlingen (uden at der dog blev angivet, hvorfra den stammede), og Auktionen blev fastsat. Imidlertid døde Frederik V, og kun en Uge efter sin Tronbesti­ gelse gav Christian VII Kontraordre. Det oldenborgske Rust­ kammer maatte ik k e sælges, derimod vilde det være at aflevere paa Christiansborg Slot, hvor det skulde indgaa i det derværende kongelige Rustkammer. Naar man betænker, at denne Samling Geværer, som uforstaaende Mennesker vilde have tilintetgjort, nu danner den pragtfulde Afdeling af Jagtgeværer fra 1500’erne i den historiske Vaabensamling (se Billedet Side 351), gør man sig sine egne Tanker om den Dømmekraft, som „praktiske“ Menne­

360

Made with