S_FørOgNu_Supplement2

om at faa et Overblik over, hvad der allerede fandtes af Vaaben og hvad der yderligere kunde skaffes ved Inddragning fra Landets øvrige Tøjhuse. Disse havde efterhaanden ganske mistet deres Be­ tydning, idet Københavns og Rendsborgs Tøjhuse havde overtaget alle Forretningerne som Hovedarsenaler. Paa det sidste fandtes en T ø jh u s f o r v a lte r G u lla n n , hvis store Interesse for de gamle Yaaben og virkelig historiske Sans bragte Kommissionen udmær­ ket Hjælp, til trods for at hans Kundskaber kun var faa og smaa. I de Forberedelser til en Udveksling af Genstande mellem de to Tøjhuse, som oprindelig var paatænkt, var hans gode og sikre Kendskab til de ældre Ting i Rendsborg af uvurderlig Nytte. Knap var man imidlertid begyndt paa disse nødvendige Forbe­ redelser før det partikulære Rustkammer atter beordredes over-

vil være nødvendig for at kunne rumme den hele, naar alt op­ stilles paa en museumsmæssig forsvarlig Maade. Man har hidtil tillagt Overkammerherre, H o fm a r sk a lk H auch Æren for at være fremkommet med Ideen. Det er imidlertid ikke rigtigt! Ordlyden af forskellige Skrivelser viser, at Ideen snarest skyldes O v e r tø jm e s te r e n , O b erst L u n d b y e , og navnlig Old­ nordisk Museums energiske Chef K a n c e llie r a a d C. J. T hom sen . Da Kongen imidlertid lod nedsætte en Kommission til Ordning af Spørgsmaalet, blev Overkammerherre Hauch Kommissionens For­ mand og derfor den, der underskrev alle Kommissionens officielle Skrivelser; men den som undfangede Ideerne og som var Driv­ kraften i det hele, var Kancellieraad Thomsen. Denne de danske Museers Fader var egentlig Forretningsmand

Kanoner fra Christian V l’s Tid.

Forsøg til „gesvindtskydende“

men begyndte i sine unge Dage at samle, først paa Mønter, senere paa Kobberstik. Da Professor Nyerop traadte fra som Sekretær ved Oldsagsamlingen, der havde til Huse paa Loftet i Trinitatis Kirke, blev Thomsen i 1816 hans Eftermand, og kun tre Aar senere havde han omordnet den lille Samling og udskilt alle de værdi­ løse Rariteter, der havde fundet Yej ogsaa til denne Samling, og der kunde nu gives Publikum Adgang til at bese den. Gennem Aarene voksede hans Kendskab til Oldsagerne, og med den større Viden skabte han efterhaanden en Museumsteknik, som danner Grundlaget for de nuværende danske Museers høje Stan­ dard. For os, der ser dem i fuld Blomstring, er det slet ikke saa let at forstaa, at der for kun hundrede Aar siden skulde en Mands Energi og Kærlighed til Sagen for at drage den skarpe Grænse mellem Fortidens Raritetskabinetter og Fremtidens viden­ skabelige Museer, hvor Genstandene ikke var døde Udstillings­ objekter, der kun tilfredsstillede Nysgerrigheden og gav Beskueren en vis Pirring, men et levende Materiale, der under den rette Bearbejdelse genskabte Fortidens Liv. Det var med en ganske særlig Glæde at Thomsen gav sig i Lag med det fortrinlige Materiale, der laa gemt paa Tøjhuset, og da han begyndte at arbejde med det, viste han sig ogsaa som en allerede dreven Museumsmand, der vidste, at det først og fremmest gjaldt

ført til Slottet. Dette var sikkert en overilet Befaling, som Kan­ cellieraad Thomsen straks da han fik Underretning om den ned- lagde Protest imod, naturligvis under Henvisning til, at man ikke paa Slottet vilde faa Plads til saa stor en Samling, som den, der nu vilde opstaa. Skønt man ikke ved noget om hvorvidt Flytnin­ gen fandt Sted eller ej, saa befandt Vaabensamlingen sig i hvert Fald i Oktober 1838 paa Tøjhuset, idet der den 31. i denne Maaned resolveredes, at den skulde opstilles i et nærmere beteg­ net Lokale. Da Kommissionen nemlig i Løbet af de tre Aar var kommet paa det rene med, hvad man raadede over af Genstande, var man begyndt at se sig om efter et Lokale til Opstillingen. Man havde først Opmærksomheden henvendt paa anden Etage af „Magasin­ bygningen“, uden at det af Akterne herom fremgaar, hvilken af Tøjhusets Magasinbygninger, der mentes, men det var muligvis Bageribygningen (den gamle Galejbygning), man oprindelig havde tænkt paa. Pladsen her var dog for indskrænket, og Planen blev opgivet. Man vendte derefter Opmærksomheden mod Rustkammersalens nordligste Del. Det eneste, der berettigede til at vælge netop dette Lokale, var den Omstændighed, at man fra Taarntrappen havde en ret ugenert Adgang til denne Del af Salen, saa at be­ 366