S_FørOgNu_Supplement2

gjort et kubisk Experiment, den gradvise Overgang fra det Fir­ kantede til det Runde. Hele Omkredsen svarer til en Udstræk­ ning som fra Nytorv til Raadhuspladsen. I Bygningen findes to havebeplantede Gaarde, som giver det nødvendige Lys, og mel­ lem disse strækker Tværbygningen sig — arkitektonisk maaske det mest vellykkede Parti, fordi Lyset her med den mægtige Bag­ grundsrude falder saa smukt — og her er Lokalerne for Udlaan og Administration. Formelt set rummer Bygningen kun to Etager foruden Loft; reelt er den i fem, naar man regner Bogmagazi- nernes Tal, der adskilte ved Jernriste — det billigste, men ikke

Holm havdo allerede gjort sine Planer færdige uden Tværbygning. Facaden var lagt ud mod Christiansgade, hvad den monumentale Vinduesnische endnu vidner om, og herfra var Opgangen projek­ teret. Da maatte Chr. Bruun, overvældet af Sygdom, i Foraaret 1901 trække sig tilbage. H. O. L a n g e blev udset til hans Efter­ følger, og det lykkedes dennes Energi at bevæge Kultusminister J. C. C h r is te n s e n til endnu en Gang at forelægge Finans­ udvalget Byggeplanen — og nu lykkedes det at faa Tværbygningen bevilget. Hans Holm maatte nu saa at sige „vende“ Bygningen, saaledes at Facaden blev lagt ind mod Tøjhuspladsen, samtidig

L æ sesalen 1 det nuvæ rende kgl. B ibliothek, set im od Indgangsdøren.

med at han foreslog, at underste Etage i den gamle Bibliotheks- bygning blev gennembrudt, saa at der blev Adgang fra Kavaler- gaarden. Dette Forslag, som en Række Aar senere blev gennem­ ført, efter at det gamle kgl. Bibliothek var forladt og overgaaet til Rigsarkivet, blev af størsteYærdi; thi ikke alene derved blev det ny Bibliotheks Beliggenhed central, saa at Tilgangen fra Christi­ ansgade egentlig kun fik praktisk Betydning for Besøgende fra Christianshavn og Amagerlandet; men heri laa ogsaa Spiren til Anlægget af det henrivende Haveparti, der nu virker som en Oase mellem Slotsholmens Stenmassiver. Inden man naaede saa langt, var dog et Stykke Vej frem. I Aarene 1902—06 foregik den ydre og indre Opførelse af det ny Bibliothek. Som allerede nævnt benyttedes Fnndamenterne af den gamle Bageribygning af Sparsoramelighedshensyn. At dette skete, var vel nok et svagt Punkt, fordi det hindrede Arkitekten i hans Planers Dimensioner. Det har ogsaa sat sit Mærke paa det sam­ menknebne Midterparti af Facaden. Men ellers er det jo en skøn og festlig Bygning, en Mesters Værk, med de dybrøde Mure og de to massive Taarne, hvor Arkitekten i Sandsten foroven har

behageligste Materiale at færdes paa — strækker sig gennem alle Bygningens Fløje. Kun i den nationale Afdeling er Arran­ gementet et andet: her omslutter de fem Bogetager et stort aabent Mellemrum. Fra den lave Indgangstrappe naar man ind i den langagtige Forhal, og derfra op ad Granittrappen tilhøjre til den skønne octogone Hal eller Vestibule, hvis Skønhed ikke noget andet moderne Bibliothek kan opvise Magen til. Arkitek­ tens Motiv har nærmest været Helgeandskyrkan i Visby med dens Dobbeltetager. Den strækker sig helt op til Taget, rummer foroven en Række Nischer med blankpolerede Søjler, bag hvilke Bibliothekets største Sjældenheder er udstillet i Montrer. Fra denne skønne og højst originale Vestibule, der med Rette vækker alle Besøgendes Beundring, og i hvilken Hans Holms hele arki­ tektoniske Snille og Skønhedssans har givet sig saa smukt et Udslag, fører Dobbeltdøre midt for Trappen ind til Bibliothekets største og fornemste Rum: Læsesalen, der ogsaa gør et storladent Indtryk. Med sine højloftede Tøndehvælvinger, der bæres af seks mægtige slebne Søjler af norsk Granit, med sine mægtige Vin­ duer og et Haandbibliothek paa ca. 7000 Bind opstillede i mas-

428