S_FørOgNu_Supplement2

Efter tre Liniers Tankestreger fortsætter Reiser igen: „Nu, jeg kommer da endeligen til mig selver igjen, o kjære Læsere! ryst og bæv nu, thi Du har allerstørste Aarsag dertil! Man skiød med store Kanoner fyldt med Krudt eller Pulver; det knagede og bragede paa Jorden! Det var som den ganske Verdens Lyn­ ilder havde sig forsamlede og foreenede, hvortil all Verdens Tor­ denslage lode sig paa det Aller græsseligste høre, Ildsluerne i Luften og Helvede græsseligen svarede! N. B. Her kunde Brandt- mayoren og sit samtlige Selskab ey længere holde ud, mens bleve

punct, hvorpaa de arme Mennisker saa vist nok forlode sig paa, nemlig at advares paa, blev til Intet, og førend Brandtfolckene blev det selv var, saa sprank dette store Huusz himmelliøyt op i Luften, og den arme Tjenestepige og de 3de drukkene Matroser blev ey et Leed helt paa deres arme Legemer, saa det var ret en Ynck og Jammer at see, ja Brandtmayoren med sine Folck og Brandtvagten selv havde Nød nok at retirere sig, saa at mange af dem bleve forskrekkeligen beskadiget, ja nogle mistede Arme og Been. Herre Jesus! naar jeg ved at at skrive dette dog rett

tvungne af over- maade Angst at retirere sig til een Side, og bleve de alle til­ mode som Folck, der i Hast be­ kommer Slag og Røreisser! Mens høystærede Læ­ sere, her blev Latter dyre nok, og hvem der den­ gang kunde have begaaet Latter, det maatte da gandske alene havde været Beltzebub med hans hele Clere- sie i Helvede. En­ delig saa fandt den arme, alte­ rerede, mens dog redelig sindede Brandtmayor med sine Under­ havende og sammtlige Cle- rysi paa noget Andet, som løb endnu meget ulyckeligere og fælere af end det Forhergaaende, nemmlig: I det allerede omtalte og beskrevne Huusz paa Hjør­ net af Gammel Torv og Nørre­ gade, B l a s e n kaldet, lagde man Krudt af Magazinerne t a ­ get, som var en overmaade og forskrækkelig Andeel af Por­

betænker, hvor vii vare dengang tilmode, saa ry­ ster min Huud og skælver og bæ­ ver min Kropp! Ak, Herre Jesu Christi raabte jeg, forbarm Dig over mig; der var ret for vore Øyne, som den yderste Dommedag var k om m e n “ Reiser fortæl­ ler derpaa, hvor­ ledes Tagstene, Bjælker, Sten og Grus fløj højt op i Luften midt i den faldende Ild­ regn, hvorledes Mure, Vinduer og Døre bristede ved den vold­ somme Explo- sion, medens flere nærliggen­ de Huse kom i Brand, og berø­ rer den ansete Brygger Jakob Fussings Hustrus Død. Hun kom netop kørende fra sit eget bræn­ dende Hjem paa Nørregade, da Hestene forvil­ dede og løbske af det frygtelige Knald, væltede Vognen ned i en Kadderhals, saa- ledes at hun knuste Hjerne­ skallen og døde

Gaardinterieur fra „Klostergaarden“. T il højre ses Buegangen, som fører fra Am agertorv til Læderstræde.

om Aftenen. Kilderne be­ kræfter og supplere den gamle Stadschirurgs Oplysninger; i 1730 ansøgte Brygger Fussing Kongen omet Laan paa 2000 Rdlr, til sin Gaards Genopbyggelse og beretter,hvorledes hans Hustru omkom ved „Blasens“ Sprængning og efterlod ham fem smaa umyndige Børn, og i en Supplik fra Eierinderne af „Blasen“, de tre Søstre Katharine, Marie og Dorothea Poulsen om 3000 Rigsdalers Hjælp til deres Ejendoms Genopførelse, hed­ der det, at en af deres Folk blev dræbt, og at det skyldtes et Tilfælde, at de selv undgik Døden. Ingen af dem havde nemlig faaet at vide, at der var lagt Krudt under Huset, eller at man havde isinde at sprænge det; først da den ene Søster aabnede en Mellemdør til Gaden, fortalte Generalmajor Mushardt dem det og befalede dem, at de strax skulde forføie sig ud af Huset. Et mere slaaende Bevis paa den Letsindighed, hvormedderblev gaaet tilværks, kan næppe leveres. Efter Branden vides intet om den paa Grunden opførte Ejendom før Aar 1804, da den d. 25 Juni tilskødedes Hørkræmmer N ie ls

tioner; alt dette Pulver eller Krudt blev udstrøen og lagt i store Trærenner, og saa blev der commenderet en Borgervagt af de aller- fornuftigste og forsigtigste Borgere, som man bedst kjendte; samme blev befalet i Kongens Navn ved største Livsstraff ey at lade nogen Menniskesjæl passere uden Vedkommende, som vare alleniste een Tjenistepige og Gaarskarl af Huuseyerens Folck og Domisticker; disse bleve aliene tilladte at passere og repassere. Dennem blev nu lovet, for de at de hialp at redde deres Herres Meubler og Huusgeraad at utfløtte, at man vilde vist nok advare dem, naar de skulde til sidste Gang gaae ud af Huuset for at redde og con- servere deres Liv. Der gig ogsaa endnu 2 eller 3de Matroser ind i Viinkielderen for at ville tractere og drikke sig fuld af V iin; jeg kann ikke vist sige, om de havde Tilladelse dertil af Viin- handleren som Eyere af Vinen, eller og om Brandtfolkene og Brandtvagten havde givet dem Tilladelse dertil, fordi at man tænkte, det var ligesaa godt, at Mennisker nød det, thi det blev jo ellers fortæret af Luerne og Ilden: nok sagt den rette Tiid-

279

Made with