S_FørOgNu_Supplement2

chau Salene og desuden rundt om i Samlingerne. I Forhallen møder man straks Bissens fire Dronningestatuer og flere af hans mythologiske Kvindefigurer, som alle blev reddede fra Christians- borgs Brand. Et Udvalg af de mange Buster, som han udførte af sin Samtids betydelige Mænd og Kvinder, er samlet i Buste­ salen i den øverste Etage, og i Skitsesalen er der et Mylr af smaa Brændtlersfigurer, som ikke alene giver en Forestilling om hans uhyre Produktion, men ogsaa om Maaden paa hvilken han i det lille Format arbejdede med det store Format og den fulde Virkning af de store Linier for Øje. Jerichau følte sig altid tilsidesat, han stillede sig i Opposition til den nordiske og nationale Retning i Kunsten og fik ikke de monumentale Opgaver, der blev overdraget til Bissen. Paa sine

Auktion lykkedes det ham ogsaa at erhverve Millets „Brænde­ huggeren og Døden“, og det for 13,000 frcs. Efter mange Aars Forløb, da Millets Malerier solgtes til svimlende Priser, var der Tale om at sælge dette Billede for at kunne købe andre Kunst­ værker; men det blev aldrig til noget. I denne Periode var C. J. hovedsagelig optaget af fransk Kunst; og i .1885 opnaaede han, at de to Kunstnere Chapu og Gautherin fik Tilladelse til at modellere vore Kongedøtre, Alexandra og Dagmar paa Fredensborg. Til disse Statuer byggede han sin Kejserindesal paa Ny Carlsberg; nu har de faaet Plads i den franske Afdeling i Glyptoteket, og intet andet Sted i Verden undtagen i Luxembourg Museet i Paris findes der en saadan Sam­ ling nyere fransk Skulptur som her.

D ansk Sidelyssal og Kristus Sal i Ny C arlsberg G lyptotek.

Foruden de allerede omtalte Kunstnere maa nævnes Falguiére, Mercié, Barrias, Marqueste o. a., der alle er repræsenterede ved Hovedværker. Disse Kunstnere var udgaaede fra Ecole des Beaux-Arts i Paris, hvor de havde lært saa at sige alt, hvad læres kan, og senere, under et femaarigt Ophold som Stipendiater ved det franske Akademi i Rom, var de kommet Under Indfly­ delse af Høj-Renaissancens Mestre. Gennem denne Skoletugt og ved et grundigt Naturstudium naaede de en Overlegenhed i det rent tekniske, navnlig i Behandlingen af Marmorets Overflade, som skaffede dem Berømmelse viden om. Den franske Kunstner, som kom til at staa C. J. nærmest, var Paul Dubois. Da han bestemte sig til at blive Billedhugger, var han for gammel til at komme ind paa Akademiet, og velhavende som han var, rejste han for egen Regning til Italien, og herfra sendte han sin „Narcissus“ og „Johannes Døber“ hjem til Salonen i 1863, og lige efter sin Hjemkomst i 1865 udstillede han „den florentinske Sanger“, som gjorde megen Lykke. Hans Arbejder fra disse Aar viser, hvor meget han skylder Florents og Rom, og endnu i 1878 er det Renaissancens Paavirkning, der spores i Figurerne til Lamoriciére-Monumentet. Glyptoteket ejer Gen­ tagelser af alle disse Værker, desuden flere af hans Buster, af hvilke navnlig Pasteurs er et fremragende Arbejde. Han var

ældre Dage fik han dog andre Opgaver, og i Carl Jacobsen havde han en stor Beundrer og Beskytter, som gav ham Bestillinger og købte hans Arbejder. Da Carl Jacobsen i 1878 rejste til Paris for at se Verdens­ udstillingen og gøre Indkøb paa Salonen, var den nye franske Kunst ganske ukendt i Danmark, og den gjorde et overvældende Indtryk paa ham, der kom hjemme fra, hvor Kunsten i lange Tider havde været udestængt fra al fremmed Paavirkning og havde fulgt de slagne Baner. Den var da ogsaa faldet ynkeligt igennem paa de store Verdensudstillinger; i 1873 i Wien var den ikke bleven omtalt med et eneste Ord, og i 1878 i Paris var Kritiken sønderknusende. Under dette Ophold i Paris mødtes C. J. med nogle danske Kunstnere, som var søgt derned for at gaa paa franske Maler­ skoler. Med dem og med nogle Venner drøftede han Kunstens Stilling og de fremtidige Udsigter. „Ja den danske Kunst staar daarligt; men den skal rejse sig“, udbrød en af disse Kunstnere, og fra nu af lærte danske Kunstnere af Franskmændene, og C. J. sendte franske Kunstværker til Danmark. Den første Statue, han købte, var Delaplanches „Musiken“, som han stedse satte stor Pris paa, desuden bestilte han Paul Dubois’ „Eva“ og senere Gautherins „Det tabte Paradis“. Paa en stor

295