S_FørOgNu_Supplement2

aldrig sine Værker hverken i Sten eller Marmor; det er hans Lermodeller, som er bievne gjort varige ved at omsættes i Bronce. Billedhugger kan man derfor ikke kalde ham, men en formende, modellerende Kunstner, en Plastiker af Rang. Da han sendte sin Statue, „Hammersmeden“, ud i Verden, fremstod den første

vois: „virkelig en Romer fra den store stærke Tid, dog ikke af en alt for fornem Afstamning“. Carpeaux gennemarbejdede sine Buster med en uhyre Energi, og ikke alene Ligheden var ham magtpaaliggende, han anvendte alle Udtryksmidler til Karakteri­ seringen af den Fremstillede, og det var ikke mindst den Maade,

Arbejderskikkelse i Billedhuggerkun­ sten, og med den var hans Stil skabt, thi selv om han, med sit Kendskab til de forskellige Arbejderklasser, forstod at variere sine Typer, noget ensformigt blev der altid over hans Kunst. I den Snes Aar han levede efter at have ud­ ført Hammersme­ den, arbejdede han rastløst og skabte det ene Kunstværk efter det andet, Statuer som „Last­ drageren“, „Saa- manden“, „Høst­ manden“, o. fl., og desuden en Række rejst. Glyptote­ ket ejer en Del af de Værker, som skulde have været anbragt derpaa; nogle Broncer staar i det Anlæg, der omgiver Glypto­ teket, andre Gipsafstøbnin­ ger — Lastdra­ geren, Høstman­ den, det store Relief „Indu­ strien“ og det mindre „Minen“ —- findes inde i Museet. Meuni­ ers originale Tegning af Mo­ numentet, som er afbildet her, viser, hvorledes han havde tænkt sig Figurerne anbragt paa en firkantet Blok

hvorpaa han af­ sluttede sine Bu­ ster, der bidrog hertil. Han lægger pragtfulde Stoffer om de Kvindebu­ ster, som han ud­ fører af Kejserhof- fets pompøse Da­ mer: Prinsesse Ma­ thilde, Kejserens Kusine med den majestætiske Hold­ ning, Hertuginden af Mouchy med de line levende Hæn­ der lagt over alt det døde Stof, Ba­ ronesse Sipiére og mange andre fra dette glimrende Milieu. I andre Buster af Personer, der stod ham mere nær, kunde han og Buster af Garnier er Car­ peaux’ den ene­ ste, som lever. Som man ser, søgte Carl Ja­ cobsen stadigt at forøge sin Sam­ ling, ogsaa efter at alle de mo­ derne Kunstvær­ ker var flyttede ind i den nye Bygning; og han havde sine Øjne rettede paa alt, hvad der kom frem baade her og dér, selv om det blev Frank­ rig, der bidrog med det største Antal Nyerhver­ velser. Omtrent ved Aarhundred- skiftet blev det den belgiske Kunstner, Con- stantinMeunier, der vakte Carl

G lyptotekets franske Sal 1887 i Valby.

Buster og Smaafigurer. Paa sine ældre Dage besluttede Meunier at udføre et kolossalt „Monument for Arbejdet“, og han tilbød det til den belgiske Stat; men da den ikke kunne bestemme sig, foreslog Jacobsen Meunier at oprejse det her i Byen. Sagen trak stadigt ud, og spurgte man C. J., om hvordan det gik, svarede han: „Der er Vrøvl dér, som der er Vrøvl her!“ Imidlertid døde Meunier, og den belgiske Stat overtog Figurer og Relieffer; men Monumentet er aldrig blevet

udfolde en større Dristighed i Karakteriseringen og arbejde med kraftigere Virkemidler, saa at de fik større Friskhed og blev mere individuelt særprægede. Til disse hører Busten af Mme Pelouze, som hendes Mand ikke kunde lide og nægtede at mod­ tage, saa at den aldrig blev udført hverken i Bronce eller Mar­ mor. Og nu ved Hundredaarsdagen for Garniers Fødsel (Pariser- Operaens Bygmester) skrives der, at blandt alle de mange Billeder

G lyptotekets franske (senere æ gyptiske) Sal 1896 i Valby.

Jacobsens Interesse; og det er klart, at denne mandige, alvorlige Kunstner, hvis Skildring af den moderne Arbejder hvilede paa de Studier, som han i sin Ungdom havde gjort over klassisk Skulp­ tur, kunde tiltale en Mand som C. J. Allerede som Maler havde Meunier skildret Belgiens Ivulland, og da han, mere end halv­ hundrede Aar gammel, slog om og blev Billedhugger, var det Menneskene fra dette „sorte Land“, som han omfattede med den største Deltagelse, der fremstod i hans Værksted. Han huggede

med Afsatser, hvis hele Opbygning er uheldig og trods mange Forsøg faldt daarligt ud. Han var umaadelig nøjeregnende med Udførelsen af sine Arbejder og lod aldrig noget Stykke afgaa til Bestilleren, uden at han selv nøje havde eftergaaet det. Efter hans Død blev hans Arbejder udførte med mindre Sam­ vittighedsfuldhed, og hans Svigersøn, for hvem Penge spillede en betydelig Rolle, solgte en stor Samling Smaabroncer til C. J. Da det er mindre gode Afstøbninger, er de ikke udstillede,