S_FørOgNu_Supplement2

med dette nye. I Aaret 1900 bestilte han „Broncealderen“, og hurtigt fulgte Bestilling paa Bestilling, saa Rodin i et af sine Breve kunde skrive: „Det er ikke længer i Florents, at Medi- cæerne lever, det er i København.“ Rodin har selv sagt,

men laante ud for ikke at berøve Meunier noget af den Ære, han fortjener. Større Modsætninger end de to samtidige Kunstnere: Meunier

og Rodin kan næppe tænkes, og blandt Kunstværkerne i den moderne Afdeling er det Rodins, som i vore Øjne rager op over alle andre. Hans første Arbejde blev afvist fra Sa­ lonen, saa gik der tretten Aar, inden han slap ind med sin Sta­ tue „Broncealderen“, der viser, hvordan han til Fuldkommenhed behersker det menne­ skelige Legeme. Den næste Statue „Johan­ nes Døberen“ er den første blandt hans gaaende Figurer, se­ nere kommer »Bor­ gerne fra Calais“; om dem vidste han kun, hvad der berettes i nogle faa Spalter af en gammel Krønike, men det var nok for ham, og han valgte det Øje­ blik, da disse Mænd bryder op for at van­ dre ud og give deres Liv til Frelse for deres

at han følte sig knyt­ tet til Carpeaux, hans Grubler gaar da og- saa tilbage til Ugo- lin o ; men bag dem begge staar Michelan- gelo. Alle disse Bron- cer er nu opstillede udenfor Glyptoteket, hvor Vind og Vejr har taget paa den kun­ stige, grønne Patina, som Rodin selv havde bestemt for dem; roen Regn og Sne og Smuds giver dem kun et Plus, som forhøj er Virknin­ gen af deres fuldendt gennemarbejdede Overflade, hvor ikke en Plet er tom eller ligegyldig; men Flade ved Flade staar klart og fast bestemt. Ogsaa indenfor Glyp­ totekets Mure er der fuldt op af hans Me­ sterværker: en Række af hans impressioni­ stiske, gnistrende le ­

C onstantin M eunier: U dkast til A rbejdets M onum ent. O riginaltegning.

vende Broncebuster og talrige Marmorskulpturer, Gips og nogle Tegninger, der alle vidner om hans kolossale Skaberkraft. Ma­ terialets Forskelligartethed var afgørende for hans Behandling af Bronce og Marmor, naar han taler om Farven i Marmoret, mener

By. I syv Aar arbejdede han paa denne Gruppe, og den var paa et hængende Haar bleven forkastet; endnu havde man ikke væn­ net sig til denne nye, oprørske Kunst. Saa meget mere maa man beundre Carl Jacobsen, der ikke var bange for at give sig i Kast

C onstantin M eunier: Industrien, Relief til A rbejdets M onum ent.

300