S_FørOgNu_Supplement2

A n tik s a m lin g e n s H isto r ie . 1. Periode (1882—1896).

været med til at give sin Dom om antike Statuer, der i Rom skulde købes til denne Samling. Han havde endelig saa vidt muligt restaureret og sammensat Fragmenterne af Aphaia-Temp- lets Gavlfigurer fra Ægina, som endnu den Dag i Dag er et af Miinchner-Museets Hovedstykker. Det var altsaa ikke saa underligt, at Jacobsen holdt sig dette Museum for Øje, saa meget mindre som han allerede som ung Mand havde Lejlighed til at studere det. Og det gjorde aabenbart Indtryk paa ham; det viser ikke bare Navnet, men ogsaa det første Udkast til det Glyptotek, han tænkte sig at rejse i Køben­ havn. (Dette Projekt er gengivet i forrige Hefte, S. 287). Men det var næppe alene Bygningen, der vakte Jacobsens Be­ undring. Miinchner Glyptoteket er hovedsagelig en Antiksamling; og naar man oprettede et nyt Glyptotek, saa var det klart, at

Samlingen af antik Skulptur er nu den største i Glyptoteket. Men det har ikke altid været saadan, og der kan være Tvivl om, hvorvidt Antiksamlingen overhovedet laa i Carl Jacobsens første Planer. Den er nærmest bleven til som Følge af en Udvikling, der slet ikke kunde forudses af nogen. Men naar alt kommer til alt, er dette Museums Historie dog en Del af Carl Jacobsens egen Livshistorie, og det er da ikke underligt, at den er rig paa Over­ raskelser, ja, til Tider helt synes at skifte Kurs, optage nye Ele­ menter. Kairos, Tilfældet, spiller sin R olle; Smagsændringer lige­ ledes, ny Kundskab og Indsigt. Saaledes kommer et Menneskeliv tit til at indeholde meget, der ikke kunde forudses i dets første Leveaar; og saaledes gik det ogsaa med Glyptoteket, der paa en

Afb. 2. Det R ayet’ske Hoved. (Nr. 11).

Afb. 1. Det R ayet’ske Hoved. (Nr. 11) *).

den antike Kunst ikke maatte mangle deri. Ogsaa dette, og maaske mest dette, indeholdt Navnet: Glyptoteket. — Saaledes begyndte altsaa Antiksamlingens Historie omkring 1882, da Carl Jacobsen aabnede sin første Samling. Men hvordan den vilde udvikle sig, var der ingen, der kunde vide dengang. — I 1882 havde Carl Jacobsen kun saare faa antike Skulpturer. Men der var dog én, som vedblev at være noget af det bedste og interessanteste i Samlingen, selv da denne blev stor. Det var Jacobsens første store Køb paa dette Omraade — det saakaldte Tête Rayet (Afb. 1, 2). Dette Navn har Hovedet efter den lærde franske Kunstsamler Olivier Rayet, hvis Antiker i 1879 kom paa en Auktion, ved hvilken Carl Jacobsen erhvervede nævnte Hoved. Det var et ud­ mærket Greb til at begynde med, udmærket især, fordi Jacobsen her straks havde en græsk Original-Skulptur. Saadanne ægte Værker af gammelgræsk Kunst er der nemlig kun forholdsvis faa bevarede af. De fleste af de mange og kostbare Statuer, der, fyldte Grækenlands Byer og Templer, er nu forsvundne for altid, de blev slæbt bort af Romerne og gik til Grunde i de fremmede Lande, eller de blev i Middelalderen ødelagte paa selve Stedet; Broncerne, fordi man brugte det gode Metal, og Marmorne brændte man Kalk af. Vort Kendskab til den græske Kunst vilde *) I P arantes tilføjede Num re henviser til G lyptotekets A ntik-K atalog.

vis Maade kan siges at afspejle Udviklingen i Carl Jacobsens Sind gennem Aarene. Carl Jacobsens Syn paa Skulptur har dannet sig ved Betragtning af Thorvaldsens Kunst. Fra dette Udgangspunkt fører der nok en Vej ned til den nyere, især danske Skulptur. Men tillige er der en anden, der viser tilbage til meget fjernere Tider og Lande: netop til den antike Kunst. Dette blev af Betydning for det nye Museum; det Navn, den lille Samling fik, dengang den for første Gang aabnedes for Folk, kunde allerede tyde paa det: Den skulde kaldes Glyptoteket. — Glyptotek — rettere Glyptothek — er et græsk Ord, som dog ikke opfandtes af Grækerne selv. Det betegner en Bygning, som rummer Skulptur; ta Glyptå er det gammelgræske Ord for Skulp­ tur, og det nye Ord er altsaa dannet ligesom Bibliotek — et Bogmagasin — eller Chalkotek, den Bygning som Athenerne rejste paa selve Akropolis, og hvori de opbevarede Bronce-Ting, baade Vaaben og Kunstværker. — Det var Ludvig I af Bayern, som for første Gang anvendte dette Navn til et Museum. Han havde i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede ladet opføre en stor Bygning i München til sin Skulptursamling. Ogsaa mod dette „Glyptothek“ kan Thorvaldsen have rettet Carl Jacobsens Opmærksomhed; thi Thorvaldsen havde netop udført Arbejder til Kong Ludvigs Museum. Han havde Supplement til „Før og N u“. 1926.