S_FørOgNu_Supplement2

I Marts—April ltil l begyndte man Forberedelserne til at op­ føre Tøjhuskompleksets Nordfløj. Der blev ace-orderet- med Haas Broehmaun, at han p a a egen Bekostning og iiied egn© Folk skulde lade hugge Sten til paa Gulland til det „nye Hus paa den narre Side efter den Skabelon og Afrids hannem derpaa er overantvor-

Lem, hvorfra svære Jernlænker gik op til Vægten. Hele Bygningen var »ffTræ, som var prydet med e t Væld a f rige Barok-Udskæringer. Dem blev senere ly tte t ud i Tøj buusga&rdens og blev lier gennem Åarene stæ rkt m edtaget a f Vejr og Vind. I 18-32 blev dem op­ stillet i Kanonrummets sydligste Del foran en a f de store Poret,

det“, og herfor skulde han have 2500 lidir. Men det blev ved Forberedelserne, dér desuden bestod i at nedbryde den tidligere omtalte Mur ud for Tøjhusets nordligste Hvælvingsfag „ud til det nye Hus, KgL Maj. lader bygge mellem Tøjhuset og Proviant- huset“, som det udtrykkeligt hedder i Regnskaberne. Af en eller anden Grund blev diet opgivet, og i Stedet for opførtes i 1622—23 en tøm­ merbygget Løngang, som findes antydet paa Kaptajn Heyders Kort af 1648 i In­ geniørkorpsets Tegnearkiv. (Naar Heyders Kort er date­ ret 1648, er dette ikke gan­ ske korrekt, Paa den Tid var, som det senere skal ses, Tøj­ huset og Svovlhuset brændt, og det sidste blev aldrig genopført. Da det imidlertid

der førte ud til Søbatteriet, og åen gennemgik em sikkert iiiB'd'veodig men altfo r ha ard- hændet Restaurering. Trods denne er „Christian IV’s ro­ merske Vægt“, som den end­ nu kaldes, en Seværdighed arf Rang (se B illederne Side 341). Men Kongen havde ikke alene bestemt sit Tøjhus til Brug for Kanonerne. Den nye- Bygning skulde ogsaa afhjælpe et længe følt Savn ved at afgive Rum til de Op­ lag af Rustninger og Haand- vaaliien, som hidtil havde været spredt i en Række Rustkamre i Byen, under Tilsyn af Rustmestrene D id r ic h v. H ild e n s h e im , M ic h e l P la t t e n s la g e r og Hi n r ic h V a 1d e rs 1e b e d l Christian UFsTøjhus havde ikke indeholdt noget Rust­

Det gam le Bryghus, ca. 1750. (Se Teksten Side 36®).

kammer. De danske Kongers egne Harnisker og Drabtøj“ til Brug baade i Krig og paa Rendebanen ved Turneringer havde sikkert altid haft Plads i et HarnlsMcaiumer paa Slotte-t; roen foruden dette fandtes der endnu paa Slottet et Rustkammer, det som bestyredes af Didrich v. Hildesheim, og som omfattede baade Rytterharnisker og Sidevaaben. Desuden var der i Frederik IFs Tid Hevet indrettet et Rustkammer paa Amagertorv, i en Gaarcl

tindes her paa Kortet, maa dette være blevet til senest i Januar 1647). Noget af Nordfløjen maa dog være blevet opført, thi i 1622 opmurede Christen Thommesen en Skorsten med tre Piber i „det 2 Loft høje Hus, som Porten gaar igennem ved Tøjhuset“. Løngangen opførtes af Jochum Gantz og blev tækket med Ski­ fer af Valentin Picker. Allerede i 1623 maatte man reparere en Del af den „som var nederblæst“. Den strakte sig ikke hen over

paa T on ets Nordside, som var blevet til­ skødet en Borger An­ ders Sorich. mod at han skulde skaffe- Plads til Rustkam­ merets Beholdninger af „Stikketøj“ og „Drabtøj“ til Brug paa de-n Rendebane, som ved højtidelige Lejligheder indrette­ des paa selve Ama­ gertorv. I 1572 købte Fre­ derik II yderligere et Stenhus paa Fiske­ torvet, hvor Løveapo­ teket nu ligger. Om dette- Rustkammer vi­ des det, at der for­ uden Harnisker og blanke Vaaben ogsaa opbevaredes Skyde- vaaben her. Senere flyttedes begge- disse Rustkamre til Ad­ m ir a lg a a r d e n paa Bremerhohn, hvor de

Nordfløjens naturlige Plads, men et Stykke sydligere langs Hav­ nens Nordside og oven over Havnemuren, hvilket udtrykkeligt fremhæves i Regn­ skaberne. Kompleksets øvrige Bygninger var blevet taget i Brug efter deres Formaat efter- baanden som de var blevet færdig. 1604 var som om­ talt Tøjhusbygningen i Orden og kunde mod­ tage, hvad der fand­ tes spredt rundt om i andre Bygninger af ældre og nyt Krigs- materiel. Christian IV havde allerede i de foregaaende Aar gjort store Bestillinger i baade Ind- og Udland. Adskillige Skippere var kommet hjem med Kanoner, købt dels i

D et gam le Bryghus, ca. 1800. I Forgrunden til venstre ses det nye B ryghus (Kongens Bryghus), i Baggrunden til højre ses Tøjhusets Sydgavl.

var under Opsigt af Mikkel Plattenslager (d. v. s. Harnisknaager). Det Rustkammer, som den tredie Rastmester, Heinrich Malders­ leben, bestyrede, har sikkert været det saakaldte Staldrustkam­ mer, hvori indgik lidt af hvert til Brug for Kongens Befordring. Vi ved da ogsaa, at samme Waldersleben i Rentemesterregnskaberne betegnes som „forige reisige Svend“, d. v. s. at han tidligere havde været ansat i Staldetaten. Nu blev det hele overført til den nye Tøjhusbygning og anbragt i den prægtige Sal i første Stokværk, som siden har haaret Navn

Tyskland, dels i England, men ogsaa paa vore hjemlige Gjethuse blev der støbt en Del. I det hvælvede Underrum oplagdes i de følgende Aar Kanoner af Metal, Støbejern og Smedejern i et Antal af c. 1370. M id t i R umm et stod opstillet et „Hævetøj“, en Brovægt, be­ regnet paa at veje Kanonerne. Den udførtes af Tømmermester Vit Kragen, der arbejdede paa den fra 1611 til 1614. Den bestod af et Galleri, hvorfra en enkelt Mand med en Bismervægt kunde veje selv de største Karioner, der anbragtes paa en i Gulvet forsænket

343

Made with