S_FørOgNu_Supplement2

I 1600’ernes Slutning havde Tøjhuset to Besøg, der har sat sig Spor i Litteraturen og som giver et lille Indblik i, hvorledes For­ holdene paa den Tid var. Den første var H o lg e r J a cobæ u s, hvis Rejsedagbog fra 1671 giver en kort Beskrivelse paa Latin af, hvad han har set her. Blandt

fra anden Side, om forskellige mærkelige Opfindelser (Inventioner), som man opbevarede blandt de gængse Yaaben. Det næste Besøg var den svenske Arkitekt Nicodemus Tessin den yngres i 1687. Han var imponeret, ikke alene af Bygningens mægtige Dimensioner, men ogsaa af den effektfulde Opstilling af

Udsnit af Resens Kort over København, 1674. I Forgrunden til venstre Slottet og bag dette Tøjbuskoniplekset.

Trofæer. Ned gennem Rustkammersalens Vægge var opstillet 41 spanske Vægge og paa disse var Geværerne ophængt, 300 paa hver. I Mellemrummene var opstillet de gamle Knægtharnisker (se Billedet Side 342), som nu ikke brugtes mere, men som endnu fandtes i et saadant Antal, at ogsaa Salens Ydervægge for en stor Del var klædt med dem fra Gulv til Loft. Over Geværerne hang de Faner, som var erobret i de sidste Krige med Sverige. Indtil 1600’ernes Midte havde det været Skik, at de Faner, der blev erobret i Krigen, og som betragtedes som de vigtigste af alle

de mange Kanoner af baade Jern og Metal, nævner han mærkelig nok baade „De 100 Konger“ (se Billedet Side 352) og „de tolv Apostle“. Det synes underligt, at ikke nogle af disse Stykker skulde været gaaet tabt i Aarhundredets Krige; sikkert har der ogsaa kun været en Del af dem til Stede, men man har nævnt dem for ham ved deres gamle tøjhusmæssige Betegnelse. „Samme­ steds saae jeg ocsaa en Yogn, som kunde gaa af sig self“, tilføjer han paa dansk. Hvad det har været for en Opfindelse, vides ikke mere, men det bekræfter de Underretninger, som man ogsaa har

349