S_FørOgNu_Supplement2

Rdlr. for de Træer, han havde plantet i sin Have ved P o n to n ­ h u set. I 1745 havde man besluttet sig til at opføre et nyt Kornmagasin i Kongens Vedhave Syd for Proviantgaarden. Planen blev imid­ lertid, som det senere skal ses, opgivet, og i Stedet for lejede man Bryghusets Lofter af Bryggerlauget. Som ovenfor berørt blev der i 1668 opført en Bolig for Stald­ mesteren nær ved Prinsens Bro, der førte over til det opfyldte Terrain Vest for Frederiksholms Kanal. Der hersker nogen Usik­ kerhed om dens Udseende, idet Byggeregnskaberne mangler. R e se n s Kort fra 1674 viser den som en Vinkelbygning paa den nuværende Staldmestergaards Plads, blot med en kortere Fløj ad

ordentlig smuk Bygning, hvori Kirke- og Kultusministeriet nu har til Huse (Billedet Side 356). Den opførtes i to Stokværk med Kælder under, og den bestaar af en HovedHøj ud mod Kanalen og en Sidefløj langs Tøjhusgade. Gennem Hovedbygningens Midte fører Gennemkørselsporten, der er omgivet af en smuk Sandstensportal. Paa hver Side af denne findes syv Fag Vinduer, omgivet ligesom andet Stokværks Vinduer af profilerede Sandstenskarme. Den lange Fløj i Tøjhusgade har ikke mindre end 27 Fag, og den noget ens­ formige Flade er brudt ved murede Pilastre. Midten markeres ved en Dør med en meget dekorativ Indfatning og med et morsomt Vindue over (se Billedet Side 357), medens de øvrige Vinduer svarer ganske til Hovedfacadens.

P ot. „F ør og H u“ ved E lfelt.

. . .

e

. , ,

, .

..

.

_

°

Interieur fra den historiske Vaabensamling. I Forgrunden de ældste H jullaasbøsser fra 1500’erne, som for det meste stamm er fra det oldenborgske Rustkamm er. Under Loftet Standarter fra gam le danske Rytterregim enter. (Se Teksten Side 3G0).

Der er ingen Tvivl om, at den ledende Arkitekt for denne Byg­ ning var Overbygmesteren, V. F. v. Platen, men det synes, som om Tegningen enten til hele Bygningen eller til Detailler deraf skyl­ des en hidtil som Arkitekt meget lidt kendt Mand, nemlig Christoph Marselis, der kun vides at have virket nogle faa Aar som kongelig Bygmester og som iøvrigt kun kendes fra sine o. 1718 udførte Prospekter af danske Bygninger. I Bygningens Hovedfløj residerede Staldmesteren, der Syd for den havde en herlig Have med baade „Glashus“ (Drivhus) og Orange­ hus. Den lange Fløj mod Tøjhusgade afgav Bolig for Staldoffician- terne. Artillerichefen, der lige til 1806 havde Tjenestebolig paa Gjethuset paa Kongens Nytorv (se Billedet Side 363), fik dette Aar overladt Staldmestergaarden til Bolig og var saaledes i nær Be­ røring med en af sine vigtigste Tjenestegrene, nemlig den tek­ niske Virksomhed paa Tøjhuset. I 1849 gav General de Meza imidlertid Afkald paa denne Bolig, som han ikke fandt lys og luftig nok. Inden for den af Tøjhuset, Bryghuset og Staldmestergaarden dannede Firkant opstod gennem Tiden en stadig skiftende, næsten forvirrende Række af Bygninger. 351

nuværende Tøjhusgade. Kortet fra ca. 1692 (Side 350) viser den der­ imod som en eenfløjet Bygning med Front mod Kanalen, medens begge Tegninger er enige om at lade den gamle Løngang fra Bryghuset træffe den i dens østligste Del. Ligeledes viser de begge en lang Bygning — aabenbart Bolig for Staldbetjentene — langs Tøjhusgade. Disse Bygningers Opførelse viser saaledes tydeligt, at man var inde paa at videreføre det fra Christian IV’s Anlæg af Tøjhus­ komplekset kendte retvinklede System, et „arkitektonisk Ordens­ begreb“, der i det følgende Aarhundrede blev i høj Grad medbe­ stemmende for Grundplanen til Christiansborg Slot. Af disse for Staldetaten bestemte Bygninger flugtede selve S ta ld m e s te r g a a r - d en s Østside omtrent med Bryghusets, og Betjentenes Bygning laa nøjagtig vinkelret paa Tøjhuset og flugtede med Frederik IIPs Biblioteksbygning. Ved disse Bygningers Opførelse var Prins Jørgens Ridebane — som hele Terrainet endnu ca. 100 Aar derefter officielt kaldtes — ganske ødelagt som Ridebane betragtet, og en ny Bane lagdes derfor nordligere, omtrent hvor Christiansborgs Ridebane nu findes (se Reesens Plan Side 349). I 1703 blev den gamle Staldmestergaard erstattet af en ny, over-

Made with