GeorgBrandesLevned_1907

Italien 3 Personlighed behagede mig og hvis Samtaler altid satte Tanker i Bevægelse — dette blev til en Soluge, uforglemmelig.*) Endnu nogen Tid tilbragte jeg i Rom og dens Omegn. Trods mit lange Ophold i Byen havde jeg paa Grund af Sygdom kun set lidet tilgavns. Mindst tilfredsstillende var jo Levningerne af Oldtidens Rom. Naar jeg af Canina’s for­ trinlige Værk Roma antica fik det fulde Indtryk af Stadens overvældende Pragt, af disse Templer og Paladser, hobede imod hinanden i én uhyre Straaleglans af Marmor, saa var det tomt og stemte det vemodigt, at af alt dette var kun nogle sønderbrudte Rester tilbage. Forestillede man sig, hvad Forum Romanum engang var og holdt op derimod hvad det i vore Dage er, saa var det som sammenlignede man et prægtigt Fyrværkeri med det forkullede Stativ, der staar tilbage Dagen efter, eller som skulde man danne sig et Begreb om en dejlig Kvindes Skønhed efter et Skinneben og et Par Ryghvirvler, der fandtes i hendes Grav. 3. Af den mægtigste Personlighed i Pius den Niendes Rom saa jeg et Glimt. I Stanzerne kom en Dag en aldrende Prælat med et grimt, udtryksfuldt Ansigt gaaende. Han bar Kardinalernes røde Strømper. Hvem var det? Antonelli. Paafaldende var den store, grimacerende Mund og de tin­ drende Øjne, der lyste, som traadte de ud af Hovedet paa ham. Han ledsagede flere Damer og talte til dem paa en indsmigrende Maade, præsteligt galant som en Hofmand fra det 18. Aarhundrede. En Dame kom til, trykkede hans Haand til sine Læber og kastede sig i det samme paa Knæ. Han løftede hende i Vejret som en sand Verdensmand. *) Samlede Skrifter XI. 47 ff. 1*