GeorgBrandesLevned_1907

Ude 97 om mig, og ugunstigt; men det rører mig ikke; jeg har ikke læst det, læser overhovedet aldrig hvad der skrives om mig. — Det stemte jo med god Verdenstone, at Goldschmidt vilde undgaa Ordstrid med mig om en mer end tre Aar gammel Artikel; men som Ordene faldt, smagte de mig ikke; thi jeg vidste med fuld Bestemthed fra Vilhelm Møller, baade at Goldschmidt havde læst min Artikel og i hvilke Udtryk han havde givet sin Vrede og Misfornøjelse tilkende. — Jeg var ikke saa uerfaren, at jeg noget Øjeblik troede, Goldschmidt havde tilgivet mig saa skarpe kritiske Udta­ lelser. Men jeg følte, han gjorde en oprigtig Bestræbelse for at glemme sit gamle Nag, og han havde jo flere Gange tidligere søgt mig. Jeg er, sagde han, tiltrukket af Deres forbausende Barnlighed. Det Ejendommelige ved Deres Ansigt er Udtrykkets uafbrudte Skiften; det Ejendommelige ved Deres Væsen er dette overraskende Barnlige. — Han gav sig næste Dag neppe Tid til at gøre Toilette, saa „inter­ essant“ fandt han mig. 2 . Han meddelte mig sin Rejses Formaal. Han tog nu først til Berlin, saa til en hel Række andre tyske Byer, hvor man vilde opføre Skuespil af ham og hvor Teater­ direktører ventede ham, med hvilke han skulde forhandle. At der i Tyskland var en saadan Efterspørgsel efter Gold- schmidtske Stykker, maatte undre. Med al sin overordentlige stilistiske Evne og sin undertiden fine Sjælekundskab var Goldschmidt dog slet ikke Dramatiker, og af intet Stykke, han havde skrevet, var der nogensinde gaaet Ry. Han gik øjensynligt ud paa at imponere mig og anslog nu og da en lidt pralende Tone. Saa spurgte han mig, hvor jeg agtede mig hen. Da Georg Brandes: Levned. II. 7