GeorgBrandesLevned_1907

Ude 101 hans Interesse for de sande. Han holdt en stor Lovtale over Knutten. Tal aldrig ilde om Knutten! udbrød han begejstret, den befrier Folkene for det usunde Fedt. Den afgørende Frihed var social Frihed, Aandsfrihed, Tankens Frihed, Samvittighedsfrihed. For disse Formaal arbejdedes der lige saa godt under en moderne, intelligentere Form af Enevælde som under Smaatyranners Styre, ja bedre endda. Han afskyede Norges Liberale, og han betragtede Flertallet af Norges Bønder som smudsigt og egennyttigt Pak. Af Bjørnsons Bondenoveller lo han. Han jublede over den Plads, det Erotiske indtog i dem, mens Intet sysselsatte den norske Bonde mindre, ifald man undtog Eros i den djærveste Formation. En Karl paa tyve Aar giftede sig gerne med en velhavende Kærling paa de sytti. Blot Bjørnson vilde fortsætte, til Arne skulde ind paa Stortinget, saa skulde vi se den virkelige Arne. Af Ibsens Breve erfor jeg mange Aar efter, at han til Tider har følt Venskab, ja næret næsten Sværmeri for Bjørn­ son. Jeg har dengang som ellers personligt kun hørt ham nævne Bjørnson med stærkeste Uvilje og Ringeagt. Hvor fanatisk han var, slog mig, da han en Dag i stærke Udtryk nedrev MagdaleneThoresens Fortællinger, lastede deres Sprog, kaldte dem forskruede og usande, saa afbrød sig med Ven­ dingen: Det forstaar sig, hun har altid mere Talent end denne Bjørnson. — Det maa tilføjes, at, som Christian Ri­ chardt en Dag rigtigt bemærkede, Ibsen alligevel aldrig talte saa nedsættende om Bjørnson, som denne om hin. Med sin grænseløse Tro paa Kongemagtens Nødven­ dighed til at holde en aristokratisk Aandsretning vedlige og knække de Liberale fordømte Ibsen Bjørnsons Republikanisme. Hvad det kom an paa var, at en Nation gav sit Bidrag til Verdensudviklingen. En Regering duede, naar den drev Nationen til at udrette noget stort og sjældent.