GeorgBrandesLevned_1907

102

Ude Spadserende ud til Plauenscher Grund sagde han: Norden ligger udenfor Kulturstrømmen. Den ulykkelige Følge deraf er, at alle Stadier hos os tilbagelægges efter at hele Europa er ude over dem. Vi maa gennemgaa Alt. Det er som om man vilde indføre Astronomien paa Mada­ gascar og begyndte med det ptolemæiske System. Hans Domme om de nyeste danske Digtere var vel­ villige. Han talte med Agtelse om Jacobsen, saa lidet denne endnu havde offenliggjort, med Sympati om Drachmann, skønt det foruroligede ham lidt, at han splittede sig saa stærkt. Han nævnte dem begge som lovende Muligheder for mig, ifald det blev til Alvor med et Tidsskrift, jeg paatænkte; han selv vilde fra Januar 1873 blive en ivrig Medarbejder derved. Hans Domme om Bøger var interessante, men over én Læst. Det kom ham alene an paa, om de stod i en inderlig Forbindelse med Forfatterens Sjæleliv. Saa var Alt godt, ellers Alt akademisk. Saa højt han før havde vurderet Heiberg — han havde jo besunget ham i Digtet Til de Genlevende som Kæmpen, der tændte et Lys i Landet — nu skattede han hans Digtning mindre. Han betragtede det som Tidsalderens Fremskridt, at Poesien blev mere og mere psykologisk og ikke blot den, men al Literatur. Det er det, som vil sikre Deres sidste Bog et Liv i Fremtiden, at den indeholder, hvorledes De har set paa Tingene. Vil I have Objektivitet, saa gaa til Objekterne. Læs mig for at lære mig at kende! — Han mente, at dette var den store literære Revolution, som han selv foretog. 4. Henrik Ibsen skrev paa sit Dobbeltdrama Kejser og Galilæer , som han havde drøftet med mig, siden han und­ fangede det. I Begyndelsen var han ikke at bevæge til