GeorgBrandesLevned_1907

Ude 103 at læse det mindste deraf for mig. Da han vilde tage endnu en Afskrift for at gennemfile Prosadialogen, vilde han ikke lade mig se den første, ringere Form. Han sagde: Jeg skriver aldrig en Linje uden at sige til mig selv: Hvad mon G. B. vil sige derom? hvor skulde jeg da lade Dem se Stykket ufilet! Alligevel læste han snart derefter store Partier for mig, deriblandt Scenerne mellem Julian og Mystikeren Maximus. Hans Røst egnede sig, dæmpet som den var, til Gengivelse af det Stemningsfulde og Uhyggelige. løvrigt gik alle hans kunstneriske Instinkter ham selv endnu ubevidst i Retning af moderne Prosaskuespil. Han skulde jo fra da af tie i mange Aar, mens de nye Bestræbelser formede sig i ham. Ganske vist havde han allerede i 1869 skrevet den skarpe moderne Satire De Unges Forbund , men ikke med det Forsæt, hermed at slaa ind paa en ny Vej; han vendte derfor straks derefter tilbage til den fjerne Fortid. Nu var han tydeligt nok stedt i stærk indre Udvikling. Mens han følte sig paa Krigsfod med Norge, stræbte han med endnu ikke tillukket Modtagelighed at tilegne sig det nye Tysklands Dannelseselementer, forsaavidt de var tilgængelige for ham og forsaavidt han havde Brug for dem. De var dog sjældent paa Højde med ham. Han var stadig Til­ hører ved Forelæsningerne i Dresdens literære Forening og tog mig med sig derhen. Vi hørte forstandige og dygtige Fore­ drag. Et drejede sig om Tiecks Afhandling angaaende Ham­ lets Monolog; det viste sig under Forhandlingen, at foruden Foredragsholderen var jeg den eneste i Foreningen, som kendte den Afhandling. Et gjaldt Tysklands moderne Lyst­ spil sammenlignede med de franske, hvis kunstnerisk til- slebne Dialog Taleren fordomsfrit gav Prisen. Rudolf Döhn, en gammel Republikaner fra 1848, holdt Foredrag om en Bog, Jesus og Kvinderne, af en ung Dr. Wünsche; han dad­ lede Forfatterens ortodokse Standpunkt, men roste ellers