GeorgBrandesLevned_1907

Ude 107 Da vi var komne ned, udbredte han sig vidtløftigt om sin Nemesis-Lære, der gik ud paa vilkaarligt at sammen­ koble et Uheld eller en Ulykke i det enkelte Menneskes Liv med en Forseelse, han tidligere havde begaaet — en Lære, som jeg, for at undgaa unødig Trætte, kun svagt udtalte mig imod, saa tom jeg end fandt den. 6 . En Dag indbød Goldsehmidt Henrik Ibsen og mig til at spise Aftensmad hos ham i Hotel Berlin. Efter Maal- tidet skænkede han Ånanaspunsch, og Stemningen var den bedste. Han tilbød at læse noget højt for os, han nys havde skrevet, og læste da en fin lille Fortælling om hans eget og en engelsk Turists Besøg i Ferney, der udmundede i Eng­ lænderens Anerkendelse af Voltaires Slutningsholdning over­ for Marquisen af Chåtelet som en Adfærd, hvortil han selv trods sine strenge Principer ikke havde været i Stand. Vi udtalte os med Varme om den lille Histories Kunst­ form, og Aftenen syntes at skulle ende harmonisk som den begyndte, da det var som foer en Djævel i Goldsehmidt og han, henvendt til mig, i en skarp Tone sagde: Voltaire var ikke nogen Ateist. — Det er bekendt, faldt Svaret. — Han troede paa Gud og byggede ham en Kirke. — Jeg véd det; rigtignok var Voltaires Gudsbegreb meget ubestemt og kun en sidste Levning af det overleverte. — Ligemeget, han troede paa Gud. Troer De paa Gud, Henrik Ibsen? — Ibsen, som blev forlegen for meget mindre, svarte forlegen over denne Inkvisition: Ganske vist. — I saa Fald begriber jeg ikke, at De kan omgaas en Personlighed som Brandes, der ikke tror paa nogen Gud. — Jeg blev meget overrasket. I Øjeblikket var der ikke nogen Tvivl hos mig, om at vi var bievne indbudne for at Goldsehmidt kunde faa dette