GeorgBrandesLevned_1907

110

Ude statelig og smagfuld Bygning, smykket med Malerier og Statuer. Er Professoren hjemme? „Vi skal se ad.“ Jeg gav mit Kort og blev straks ført ovenpaa. „De her! Nej, hvor morsomt! og jeg, som vilde rejse til Kjøbenhavn for at se Dem.“ Og han fortalte mig, at han netop havde villet rejse til Danmark med sin Hustru og fra mange Sider havde hørt saa meget Fordelagtigt om mig, at han til hende havde sagt: En Ven vil vi faa dér. — Hun kom ind og bevidnede hans Ord. Jeg blev indbudt til næste Dags Middag og Aften og maatte høre heftige Beklagelser over, at jeg havde været fjorten Dage i Dresden uden at søge Hettner op. Han talte et Par Timer med mig, førte mig straks rundt i Skulptur­ museet og gav mig hvad Underretning jeg ønskede. Af Danske havde kun Fru Jerichau talt om mig; hun havde blot vidst, jeg ikke var religiøs. „De kan tænke Dem, hvad Indtryk det gjorde paa mig gamle Feuerbachianer.“ Og med Harme tilføjede han: Ludwig Feuerbach døde for to Uger siden den 13de September. Intet stort Blad skrev et Ord derom, intet Universitet sendte Deputation til hans Jo rd ­ fæstelse. Saaledes er han, hvem vi skylder vor ypperste Opdragelse, stedet til Jorden uden Sang og Klang. Det slog mig, hvor han trods sit regelret smukke Ansigt lignede Renan i Udseende, Væsen, Manerer, Maaden at ud­ trykke sig paa. Det var velgørende for mig at høre, med hvilken In­ derlighed og Varme han priste min i Danmark nedrakkede Bog. Næsten mest overvældede det mig, at han, Hettner, Tysklands største Literaturhistoriker, tilstod, først igennem min Bog at have lært Benjamin Constant at kende, mens hjemme den usleste Recensent kendte Alt, hvad jeg skrev om, forud og stemplede det Alt som Lejebiblioteksromaner. Han fremhævede min Fremstilling og Stil som noget for