GeorgBrandesLevned_1907

112

Ude af Antiken. Og jeg vil være gal, om jeg véd, hvad Her- bartianerne vil; Ingen tror mere paa dem. „Den nærværende Reaktion imod Filosofien har to Aar- sager: Feuerbach har, da vi var unge, sprængt Hegel, og Naturvidenskaberne fortrænger al Forhaands-Spekulation. „Den ny Æstetik forholder sig til den spekulative som Naturvidenskab til Naturfilosofi; den søger Love ad Induk­ tionens Vej. Den sande Æstetik er først en Fantasiens Logik (der svarer til hvad man ellers kalder den formelle Logik), den, som f. Eks. raader i Eventyret, dernæst en Ma­ terialets Grammatik, jeg mener de af Stoffets Beskaffenhed udledede Stillove. Lessing forsøgte en saadan Grammatik i sin Laokoon, Freytag i sin Dramets Teknik, Anselm Feuer- bach i sin Den vatikanske Apollo. Sand Æstetik er der­ næst Fantasiens og Kunstens Historie. Ganske vist er de almene Love faa, men netop som Grammatikens. Ogsaa Grammatiken forandrer sig, alt som Sproget udvikler sig. Visse Stillove er dog ubrydelige, de som afhænger af at Stenen er tung og sprød, eller af at Dramet har Dialogform. Men Pokker i Vold med Katederæstetiken! „Naar man som ung kommer til Rom, falder alle Kate­ gorierne som Skæl fra Ens Øjne. Folk som Zimmermann i Wien har Ingenting set. Det eneste Gode, Vischer har skrevet, er hans Ungdomsarbejder i Kritische Gänge; nu haaner han selv sin Æstetik; men naar han skal bedømme noget, falder han paany tilbage til sine Kategorier, das Er­ habene, das Komische osv.“ Hvad der under disse Samtaler forundrede Hettner og mig i lige Grad var den fuldstændige Enighed, hvori vi be­ fandt os uden nogensinde at have jævnført vore Anskuelser. Hettner kunde denne Enighed være ligegyldig; men mig gav den Tryghed. Thi jeg oplevede paany, som to Aar tidligere overfor Stuart Miil, at mit Instinkt havde ledet mig rigtigt,