GeorgBrandesLevned_1907

Ude 117 fra Schweiz. Emigranterne fra 1848, den tyske Frihedskamps Ofre, var vendte hjem efter et tyveaarigt Ophold i de nord­ amerikanske Fristater og bragte et Pust fra fjerne Lande og Forhold med sig. Hjemmefødnings-Væsenet i Kjøbenhavn tog sig i Sammenligning med Alsindet i Berlin dobbelt sørge­ ligt ud. Og med den Indbildning, at der i Danmark fandtes mere Frihed end i Prøjsen, blev der hos mig til Gavns ryddet op. Hvad Aandsfriheden angik, der af nærliggende Grunde laa mig mest paa Sinde, var overhovedet slet ingen Sammen­ ligning mulig. Den Forskningens Frihed, for hvis Aner­ kendelse jeg kæmpede i Danmark, var i dette Samfund gen­ nemført, en Sag, paa hvilken der ikke spildtes Ord. Jeg kom sammen med Hundreder af Mennesker, tilhørende for­ skellige Livsstillinger og politiske Retninger, men traf saa at sige aldrig Nogen, hverken Mand eller Kvinde, der havde noget Forhold til positiv Religion. Dette Land var mer end noget andet Fritænkerlandet. Universitetsprofessorer og Stu­ denter, Købmænd og Politikere, Skribenter og Redaktører, Adelsmænd og højfornemme Damer, Diplomater og Officerer, ældre Fruer, unge Koner og Piger, alle betragtede de den Teologi, i hvilken den danske Almenhed levede og aandede, som et Stykke Middelalder, de ikke blot havde bag sig, men for hvilket de havde tabt Interessen. Og lige saa lidt spildte de Ord paa deres Fritænkeri. 10 . Om det sociale Spørgsmaal taltes der fordomsfrit og lidenskabsløst; Intet lignede den fjantede Forskrækkelse, der havde mødt den begyndende Arbejderbevægelse i Danmark. De fleste betragtede Socialismen som en Vranglære, men uden Had eller Vrede. -Netop i disse Krese havde desuden

5