GeorgBrandesLevned_1907

124

Hjemme og ude omringede af en haangrinende Masse paa flere hundrede Sachsere, der anbragte en Lirekasse paa hver Side af vor lille Gruppe, som med forfærdelige Mislyd spillede hver sin Melodi lige i Ørene paa os den hele Vej ned. Forgæves forsøgte jeg en Forklaring; Lirekasserne og Brølet over­ døvede min Stemme. Der var intet andet for end at væbne sig med Filosofi; men Vejen var lang, og bestandig forøgedes Antallet af dem, der indesluttede os. J. P. Jacobsen be­ varede som vi andre sin Ligevægt; havde vi taget til Gen­ mæle, var vi bievne overfaldne; thi, pudsigt nok, Forbitrel­ sen hos vore Forfølgere steg bestandig, alt som der kom flere til. End ikke paa Stationen slap de os, og da vi steg ind i en Jernbanevogn, sprang de, som forud sad i den, ud for ikke at forveksles med os eller blive slaaede sammen med os. Jeg lærte her paany, hvad det fører til at ville refor­ mere, at ville bringe falske Toner til Taushed. Saa tidt jeg i de følgende Aar var Vidne til den danske Almenheds stadigt stigende Harme imod mig og læste Ud­ gydelserne i de danske Aviser, var det mig, som tudede Lirekassemusiken fra sachsisk Schweiz paany i mine Øren, baaren af Hobens Hujen og Skraal. 3. Vi tog over München til Tirol, hvor vi tilbragte nogle Dage i en smuk Natur, der af Jacobsen dog føltes som fremmed og langsomt gennemtrængelig for ham. Vi over­ værede i Brixlegg en Opførelse af Passionshistorien, vist­ nok en Efterligning af de religiøse Skuespil i Oberammer- gau. Man sad paa Træbænke under aaben Himmel, tæt sammenpressede og ubekvemt. Forestillingen varede, med en Middagspause paa nogle Timer, hvorunder vi spiste i et