GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 125 Værtshus, fra Morgen til 'Solnedgang. Men vi oplevede og- saa som Tilskuere meget. I Forspillet optraadte Adam og Eva, som fristedes af Slangen og faldt. Ellers havde Frelsen jo ikke været nødvendig. Frelserens Lidelseshistorie blev ikke løsrevet fra dens mange Forudsætninger. Og den spiltes med hver bibelsk Enkelthed og med mange Tilføjelser efter Overleveringen f. Eks. den om Pondus Pilatus’ Hustrus Drøm. Det Hele havde været fængslende ved dets Barn­ lighed, ifald kun Hovedpersonen var bleven uskyldigt spillet. Men den Landsbyhaandværker, som forestillede Jesus, var lutter Affektation og grim at se paa med sine pomadiserede Hængelokker. Han skabede sig grueligt, da han vaskede de tolv Apostles temmelig rene Fødder. Gudsmoder spilledes af en skikkelig Tirolertøs i en ilde- klingende Mundart og med falske Betoninger f. Eks.: O du mein geliebter Sonn, soll ich dich am Kreiz sehen! Kor­ føreren havde en Gang som en And. En naiv Tiroler-Pila­ tus hørte til de morsommere Figurer. Men tilsidst var vi dødtrætte, og det var formelig en Lettelse, da Soldaten stødte sin Lanse i den Korsfæstedes Side og gennemstak en blodfyldt Okseblære, saa Blodet strømmede ud. Der kunde da ikke være langt tilbage. Nok saa interessant som Opførelsen var Tilskuerskaren, der med faa Undtagelser bestod af Egnens Bønder og Bonde­ koner. Enkelte var hjertegrebne; en gammel Tirolerkone græd inderligt og syntes at erfare Historien for første Gang. I Innsbruck, hvor mine Rejsefæller og jeg i Domkirken havde beundret Relieferne og de harniskklædte Fyrsters og Ridderes Statuer, skiltes vi ad.