GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 127 saa meget som de bringer dem, saaledes gives der Mænd, til hvis Udvikling det hører, at deres Aand en Tid lang ind- gaar Ægteskab med en anden Mands Aand. Her finder da en gensidig Befrugtning Sted. Paa denne Maade er ikke sjældent min personlige Udvikling foregaaet. 5. Det første, Paul Heyse læste af mig, forekom ham alt­ for stærkt at betone Forholdet mellem Literaturen og Tids­ alderen, hvori den opstod, og bragte ham til at opkaste det Spørgsmaal: Ved hvilke Kendetegn lader det sig skelne, om et Kunstværk er fremgaaet af en Tidstrømning eller over­ hovedet er ejendommeligt for den? Han skrev: De fjernest liggende og mest personlige Tilskyndelser kan virke saa stærkt paa en Kunstnersjæl, at der opstaar et Værk, som river Tidsalderen med sig saa at sige mod dens Vilje, det vil sige uden noget Forhold til den øjeblikkelige Tidsaand, der da ogsaa snart ryster Kunstværket af sig. Falske Smagsret­ ninger er bievne paatvungne Kulturen af blændende Talenter. Ensomme, højtragende Værker er naaede til os, hvorfra man aldeles ikke kan slutte til en beslægtet Retning hos de Sam­ tidige, der ikke forstod deres Ophavsmand og neppe vidste af hans Tilværelse. Naar jeg hertil svarte, at Alt var betinget, saa Intet kunde staa udenfor Sammenhængen, gjorde Heyse gældende, at denne Sammenhæng i Aandslivet var meget løsere og lune­ fuldere end i Naturlivet, idet Kræfternes og Safternes Blan­ ding fuldbyrdedes efter langt uberegneligere Love end i Fauna’en og Flora’en. Naar jeg hævdede, at de Tanker hos et Geni, der har op­ lyst en Verden, ikke lød andre Love for Idé-Associationerne end dem, der raader i den enfoldigste Tankegang — lige