GeorgBrandesLevned_1907

129

Hjemme og ude

6 . Jeg stod nu i München for første Gang udenfor hans Dør. Hans sekstenaarige Datter lukkede op: Dr. Heyse ist nicht zu sprechen; hun tog saa mit Kort og udraabte: Fur Sie freilich! Heyse var apollonisk smuk, havde baade Værdighed og Ynde, et dejligt Haar, bleg Lød, store blaa, blege, men lysende Øjne. Der var noget nervøs anstrengt over ham. — Vor første Samtale varede seks Timer, og da jeg sagde Farvel, udbrød Heyse: Med Dem kunde jeg tale i hundrede Aar. — Vi havde i den Grad talt hinanden efter Munden, at jeg, især paa Grund af det nyligt Oplevede hos Hettner, et Øjeblik fik det Indtryk: Alle fornuftige Mennesker paa Jorden er i Grunden enige og kun det meget Vrøvl, der siges om dem af Pakket, fremkalder Skinnet af en tilsyne­ ladende Uenighed. Grundlaget til vort Venskab lagdes i denne Sommer 1873, da Heyse stadigt søgte mig paa mit Hotel og indførte mig i sin Kres, medens jeg paa det kongelige Bibliotek i Mün­ chen flittigt studerede til min Bog Reaktionen i Frankrig. Men i det følgende Aar opfordrede han mig stadigt til at vende tilbage. Han havde bygget sig et smukt Hus i Louisen- strasse, tæt op ad den store offentlige Have. Der ventede et Værelse paa mig midt i det Grønne, hvor Fuglene uden­ for Vinduerne holdt godt Naboskab. Og i 1874 tilbragte jeg da to Gange en Maanedstid som Gæst i Heyses Hus og lærte ham selv og hans Venner endnu nøjere at kende. Da vi det Aar skiltes, forekom vort Samliv ham kun som Smorgåsbordet hos Svenskerne, hvorefter først det egentlige Maaltid skal finde Sted, og virkelig varede vor fortrolige Brevveksling en fuld Snes Aar. Vore Naturer var dog højst forskelligartede, men netop Georg B randes: Levned. II. ' 9