GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 131 forsøg. Kærlige Venner bragte det Offer at lægge Alt til Rette for ham til det femte Forsøg, der lykkedes ham. Heyse, der var det nærmeste Vidne til disse Rædsler, og der ikke mere i München havde nogen daglig Omgang af jævnbyrdig Art, følte sig mere og mere drevet tilbage til sig selv. Han arbejdede, som man iøvrigt altid bør arbejde, med Skyklapper for Øjnene, for ikke at adspredes. Under disse Omstændigheder var det, at min kritiske Opfattelses Føletraade efter Heyses eget Udtryk naaede ind til hans Hjerte. Han havde fundet den Kritiker, der i det Store og Hele forstod ham, og han værgede for sit Væsen mod det Krav til Ufølsomhed, jeg i min Afsky for det Blød­ sødne stillede til ham som Digter. Han sagde: „Om Mérimée som Digter gælder ikke Goethes Ord: Ihm gab ein Gott zu sagen, was er leide. Den, der er ene med sin Genius, føler det ikke som en Nedværdigelse at udtale sine Følelser for Mængden. „Det er sandt, at naar Jean Paul græder med sine Helte og Heltinder, vender den moderne Læser sig med Uvilje bort. Men naar Goethe i Valgslægtskaberne udbryder: „Jammervoller brachten kaum jemals in solcher Nähe Lie­ bende eine Nacht zu“, saa er vi ham taknemmelige for, at han lod sig overmande af Følelsen. — Byron var visselig ikke følevorn, og han har dog fremstilt Haydee ganske anderledes blødt og ømt end Homer Nausikaa. Hvorfor skulde Kunstneren give Afkald paa den Tiltrækning, som et stort Menneskes lidenskabeligt bevægede Sjæleflamme ud­ øver paa Blikket!“

9 *