GeorgBrandesLevned_1907

132

Hjemme og ude

7. Af Venskab for mig lærte Heyse sig Dansk. Han satte sig ind i mine hjemlige Forhold og mente, jeg ikke havde nogen Udsigt til Sejr, med mindre jeg kunde danne et Parti, om saa fra først af kun paa et Dusin Men­ nesker, der stod fast om en Fane. For mig ganske ene troede han det ikke muligt at føre en Kamp mod den Magt, mod hvilken efter Heines Ord „selv Guderne kæmper forgæves“. Men han fandt med Rette Partisansen meget svagt udviklet hos mig. — Du er, sagde han, for trodsig til at bruge de smaa demagogiske Midler og til at gøre dig gemen med de Ge­ mene. Men du maa gøre det, ifald du vil stifte Parti. Saa- dan talte vise Mænd jo allerede til Coriolan; men han forblev den, han var, og vi føler med ham; al Sandhed er af aristo­ kratisk Natur, selv om den gælder de Arbejdende og Nød­ lidende. En Oprejsning overfor de nedsættende Domme i Dan­ mark fandt jeg langt mer end i den tyske Kritiks velvillige og anerkendende Udtalelser i Paul Heyses private Domme. Da jeg sendte ham anden Del af Hovedstrømninger, skrev han: „Min første Dom er stadfæstet. Jeg kender ingen Skribent, hvis Esprit saaledes i hvert Øjeblik forbliver Ka­ rakter, og hos hvem der er saa lidet Overskud af Formen udover Indholdet, saa ringe Eftergivenhed overfor Stilkunster og dog saa megen Glans og Effekt.“ Da han læste det første Udkast til min Lassalle, skrev han: „Her finder jeg din arte che studia di non parere, din lødige Prunkløshed, din Kunst at tale under fire Øjne med Læseren og samtidigt til Alverden, denne slanke, redelige og dog bøjelige Stil, af hvilken Pointerne springer ud med en saa stilfærdig Natur­ kraft som Knopperne af Grenen — kort sagt Alt, hvad der