GeorgBrandesLevned_1907

Italien 7 var tilstrækkeligt til at de Tilstedeværende hobevis antog Ytringen for Mundsvejr. Uden Overdrivelse kan jeg sige, at Ordet Jeg vil ikke, anvendt paa Fremtiden, i hele Kresen betragtedes som en Art Praleri, en Rodomontade. Saavidt var vi komne. Og der holder vi maaske endnu. 4. Jeg tog en Dag til Nemi og opsøgte de Klipper, hvor jeg, sidst jeg var der, havde ligget. Men Egnen var alle­ rede helt forandret. Man havde fældet Træerne rundt om dem, og de nedhuggede Stammer laa i Dynger. Stedet var neppe til at kende igen, og der var intet blaat Slør at finde. Jeg forstod, at det var Livets Gang: alle Træer skulde hugges, alle blaa Slør og alle blaa Fugle flyve. Jeg kørte forbi Albanersøen til Frascati. Idet jeg sam­ menlignede disse smaa Bjergsøer, Albano’s eller Nemi’s, med Sverigs, med Vettern f. Eks., set fra Jonkoping, forstod jeg ret Arten af disse Egnes Skønhed. Ingen masseagtige Skove, ingen skarpe eller spidse Klipper, ingen Skjulthed og intet Vildskab; men den fuldstændige Begrænsning, som var en Følge af at Søerne fyldte to gamle mægtige Kratere, og de mest harmoniske Linjer i Overensstemmelse med en Vegetation, der skønt et Sollands var mere formfuld end yppig. I Frascati vakte især det store Jesuiterkollegium min Opmærksomhed. Fyrst Borghese havde uden Vederlag over­ ladt Jesuiterne sit Palads til Skole. Det var en Glæde at beskue det majestætiske Kloster, bygget af selve Bramante. Hvor mange Skoler i Verden havde et saadant Lokale. Der var netop Concert. Jesuiterne, der forstaar den sjældne Kunst at gøre sig elskede af deres Elever, knyttede til enhver Læretime en Fornøjelse, og sørgede endnu ivrigere for Adspredelserne end for Undervisningen, der iøvrigt var