GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 133 ved Anlæg og ved alvorligt Arbejde er dit og hvad der er saa sjældent som Foreningen af Slange-Klogskab og Due- Enfold.“ 8 . Paul Heyse havde en Naturtilbøjelighed til at se Tin­ genes lyse og lykkelige Side, der stødte haardt imod den Vane, der uvilkaarligt havde udviklet sig hos mig til straks at se, hvor forbandet Alting i Grunden var. Han betragtede det som en Slags Pligt at skildre Menneskene bedre og større end de i Gennemsnit er; han vilde gerne styrke En- hvers Selvagtelse og give ham Mod til at fortsætte Livet. Al hans Higen gik ud paa at aflokke Tilværelsen, den til­ syneladende prosaiske, saa mange Glimt af Ynde og Skønhed som muligt, men især paa at vise, hvor højt vi kunde naa, naar vi anspændte alle vore Kræfter. Heyse havde da noget ved sig, der meddelte Glæde ved Eksistensen. Han virkede mildnende paa Bitterhed og Skarphed, lægende paa Sindets aabne Saar. Skønt han ikke var bleven forskaanet for store Sorger og særlig var bleven haardt ramt ved Tabet af to Smaabørn, maatte han kaldes Typen paa en lykkelig Mand, udvortes smukt og indvortes rigt udstyret af Naturen, tidligt beskyttet og fremmet af en højsindet Fyrste, der ikke blot havde skænket ham sin Yndest og kaldt ham til den By, hvor Heyse følte sig saa veltilpas, at han efter Kong Max’s Død ikke mere havde forladt den, men ogsaa bragt ham i tidlig Forbindelse med den lille Skare af udsøgte Talenter, Kongen havde samlet om sig. Af dem var de fleste nu forspængte til andre Byer eller døde; enkelte var endnu i Live, som Hermann Lingg, et stort lyrisk og episk Talent,, en uskyldig og værdig Digter,