GeorgBrandesLevned_1907

136

Hjemme og ude hvor der udskænkedes ypperligt 01 fra Fadet, og hvor man samtalte en Times Tid eller mer. I Kunstner- og Forfatterverdenen var det Tonen, at man omgikkes uden at vise personlig Nysgerrighed, kun optaget af Formaal, Kunst- spørgsmaal, Tanker og Teorier. Man kunde have kendt en Mand i flere Aar uden at vide, om han var gift eller ej. Man havde Fordelen af et selskabeligt Samliv, der med­ førte en Krydsild af Ideer, uden at man behøvede at vise eller nyde Gæstfrihed. Man beholdt den fulde Raadighed over sin Tid som over sine Penge. I Hjemmene modtoges kun de nærmeste Venner. Til Paul Heyses Omgangskres hørte den sære og lærde Michael Bernays, Universitetsprofessor i Literaturhistorie, der havde gennemført den samme strengt filologiske Metode overfor den nyere Tids Frembringelser, som saa længe havde været anvendt overfor de antike. Han havde skrevet en Bog om den SchlegelskeShakespeare-Oversættelses Vorden paa Grundlag af Haandskrifterne. Han havde renset Goethes Werther for oprindelige, som for senere tilkomne Trykfejl, ganske som Madvig havde renset Livius for Afskriverfejl. Han var den lidenskabeligste Goethedyrker, og da han var udrustet med Hukommelse som en Mnemotekniker, kunde han fremsige Egmont eller Iphigenie udenad fra Ende til anden, ikke at tale om Balladerne eller de mindre Digte. Han vidste paa en Prik, hvor hver Sætning, man vilde an­ føre, stod hos Goethe. Som Literaturhistoriker kunde han ved sine Forelæsninger paa Universitetet glæde sig ved stærkt Tilløb. Religiøst var han anderledes sindet end Heyse. Han betragtede Daaben efter Heines bekendte Udtryk som Ad­ gangskortet til den moderne Kultur, og da han var født Jøde, havde han ladet sig døbe, en Sag, Heyse i sit stille Sind ikke agtede ham for. Ved sin grundige Lærdom kunde