GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 137 han bibringe Samtalen et nyttigt Element, om han end fra­ stødte ved et Stænk af Pedanteri. En polar Modsætning til Bernays var den unge Elsasser Ludwig Schneegans, en sværmerisk og poetisk Sjæl, lyrisk og dramatisk anlagt, ligeligt fransk- og tyskdannet, som med Begejstring fremsagde Victor Hugos Le Satyre, som han sandsynligvis var den eneste i München, der kendte. Fattig som han var, maatte han for at tjene sit Brød skrive Teater­ stykker, hvis Æmne og Plan Kong Ludvig II opgav ham, saa Stakkelen arbejdede med paaholden Pen. Han forærede mig sine Skuespil, og de var overraskende læselige. De spiltes en enkelt Gang for Kong Ludvig alene, mens Tea­ trets Tilskuerplads laa nedsænket i Mørke, og opdagede Kongen trods Mørket, at en anden Dødelig, Mand eller Kvinde, havde faaet Indpas, blev den Paagældende uddrevet uden Naade, efter at Kongen havde sikret sig den Dum­ dristiges Navn. Schneegans var forelsket og upraktisk, havde paa det erotiske Omraade ikke mere Held med sig end paa Dramaturgiens. En tilrejsende Gæst, der hyppigt saas, var Wilhelm Hemsen, Bibliotekar ved det kongelige Bibliotek i Stutt­ gart, en smuk, skægget Mand, Nevø af Friedrich Theodor Vischer; han forestillede sig for mig som „en varm Beun­ drer af Hovedstrømningerne “ og blev mig kær. Omgangsven af Paul Heyse var ogsaa den gamle Æste­ tiker, Moritz Carrière, hvem jeg kendte godt før jeg saa ham, da jeg i min Universitetstid, iøvrigt med ringe Ud­ bytte, havde læst hans systematiske og kunstbegejstrede Skrifter. Han havde tilegnet sig de forskelligste Lærdes Meninger og bearbejdede dem uden synderlig Oprindelighed. Hans Stil bestod af Sætninger i Anførselstegn, gik, som Ty­ skerne siger, paa Gaasefødder. Men han var den elskvær­ digste Personlighed, uden det ringeste Stænk af Professor-