GeorgBrandesLevned_1907

138

Hjemme og ude Selvfølelse, hensynsfuld mod Ungdommen og Kammerat med den, i Grunden en Lyriker, hvis Oversættelser af italienske Poesier klang smukt og rigt. 11 . En stadig Gæst i Heyses Hus, snarere en Broder end en Ven, af Børnene kaldt Onkel, var Maleren Franz Lenbach. Han var da ung, endnu ikke rig og anset, men livfuld, stræbende, indtagende ved det Præg af den forhenværende Haandværker, der stemplede hans Person og gav hans Tale paa en Gang noget Naivt og Zünftigt. Foer han en Dag ned ad Gaden med purret Haar og hastige Fagter, utilgæn­ gelig og adspredt, beroede det paa, at en bestemt fornem Dame, han sværmede for, den Dag var i München. Han havde gjort fortræffelige Portræter saavel af Heyse som af Fru Heyse og malte i de Dage Richard Wagner. Han var ikke bange for til Heyse at kalde Wagner „ein famoser Kerl“, skønt han vidste, hvilken næsten fanatisk Uvilje Heyse nærede mod Wagners Musik. Paul Heyse vurderede Lenbachs maleriske Evner efter Fortjeneste, men saa hans Begrænsning deri, at han aldeles manglede Fantasi. Det var en Egenskab, hvorpaa det mindst skortede Heyses anden nære Ven blandt Münchens Malere, Schweiz­ eren Böcklin. Han var da endnu ikke naaet til Anseelse eller Ry, og Paul Heyse kæmpede med Mund og Pen for at skaffe ham den Hæder, der tilkom ham. Böcklin havde da endnu ingen anden Køber end Baron (siden Grev) Schack, der trods sin Paaholdenhed da var ved at danne sit senere berømte Galleri; men Baronen, der som poetisk Oversætter var en Formkunstner, havde en højst usikker Smag for Malerier og nøjedes i Almindelighed med at købe, hvad Andre, særligt Lenbach, der fra først af var groet op under