GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 139 hans Beskyttelse, raadede ham til. Han havde taget Len- bach med sig paa Rejser og ladet ham udføre de smukke Kopier af gamle Mestere, hans Samling nu indeholdt. Bocklin var i sin Kunst en stor og selvstændig Digter. Hans Arbejder hensatte En i en højere Verden end Daglig­ livets; de bedste var Værker, man ikke kunde lade være at drømme over og betages af. Hans Farveglæde var over­ ordentlig og hans Farvers straalende Styrke lod hans Bil­ leder i bogstavelig Forstand overstraale, hvad der hængtes op i deres Nærhed. Men der var noget drøjt schweizerisk i hans Naturel. Han yndede skrigende Farvemodsætninger, kunde lægge et knaldrødt Klædebon om en nøgen Kvinde i et underfuldt Landskab, saa det skingrede som et forstyr­ rende Trompetstød. Personligt var han sluttet, tilbøjelig til at give sig Luft i satirisk Lune. Paa dette Tidspunkt befandt han sig i dødelig Penge­ forlegenhed. Han havde netop da lagt sidste Haand paa sit Triton-Billede Im Spiel der Wellen. For at komme ham til Hjælp lagde Heyse følgende Plan: Vi vidste, ad hvad Vej Baron Schack plejede at spadsere og hvor han drak sit 01 og indtog et Maaltid. Paa en og samme Dag skulde som tilfældigt først jeg, senere Heyse og endelig Lenbach træffe Baronen og begejstret ud­ brede os over Bocklins nu fuldendte Maleri som det ypperste han nogensinde havde frembragt; vi skulde dertil i forskellig Form knytte en Bemærkning om, at dette var et Billede, som det Schackske Galleri ikke turde lade undslippe sig. Den begejstrede Skildring og den henkastede Opfor­ dring Nr. 1, 2 og 3 blev programagtigt gennemført; men Alt, hvad der opnaaedes, da den betænksomme Baron havde hørt Lenbach til Ende, var Udbruddet: ,Ja, saa vil jeg til­ bytte mig Billedet og give ham den ene Villa derfor.“ Som

Made with