GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 149 og fundet de to Svogres Bestræbelser respektable, men selv­ modsigende. De troede ikke paa Gud, men nærede et Svær­ meri for Jah ve. Steinthal havde endog i en særlig Afhand­ ling (oversat af mig paa Dansk) med Heftighed bekæmpet Troen paa en personlig Gud som falsk og forvirrende og kaldt det Pligt, at lade Folket i Fred for den. Ikke desmindre følte de sig religiøst som Israeliter og troede som James Dar- mesteter i hans Bog Les Prophètes d'Israël paa Jødefolkets blivende Betydning. Deres Sjælsliv var dem selv ubevidst stedt i en Spaltning mellem gennemført Pietet og gennemført Kritik. Steinthal var skønt ældre af Aar den yngre af Sind, heftig, og i høj Grad krigerisk anlagt, skarp i Angreb, ild­ fuld i Forsvar, overbevist om sin Ret og utilbøjelig til Ag­ telse for Modstandere, der gerne syntes ham uvidende eller uhæderlige. Hans Stil var langt mere ejendommelig og personlig end Lazarus’s, kun at den var stærkt paavirket af Stilen i Lessings polemiske Skrifter. Som Politiker var han ultraradikal, mens Lazarus ogsaa i sin Betragtning af Stats­ sager var moderat og forsonlig. Steinthal var utvivlsomt den større Videnskabsmand; hans Værker om Sprogenes Oprindelse , om Sprogenes Klassi- fication og det om Mande-Negersprogene var klassiske. Det var lærerigt at høre ham og hans nære Ven, den store Lærde i indiske Sprog og Videnskab, Professor Weber, nu en gammel blind Mand, tale sammen i Timevis om filologiske Spørgsmaal. Men Lazarus var en mærkeligere Personlighed. For dem, der ikke led ham, stod han som en Schönredner, en Mand, der satte Formen over Indholdet og hvis velklin­ gende Qrd bevægede sig i Besmykkelse. Heri var der det Sande, at hans Veltalenhed — der var rolig og sikker — altid var conciliant og indsmigrende, dog hvad han indsmig­ rede, var ikke det Vedtagne, men i Reglen en ny Syns-