GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 153 digheders Stilling til mig. Jeg var den, der bagvaskede Dan­ mark i Europa, den Fugl, der besudlede sin egen Rede, i manges Øjne simpelthen Landsforræderen. Der var dem, som ikke vidste andet om mig end dette. Og saaledes havde Pressen nu overfor mig lettere,Spil og friere Slag end nogensinde. De, der hadede mig person­ ligt, var faa, men indflydelsesrige, fik Pøbelhadet imod mig til at skumme. Det rørte mig lidet. Men da en Dag først i Januar 1874 Julius Lange under et langt Besøg i fuldt Alvor angreb mig for at jeg skadede Danmark i Udlandet, oplevede jeg en forfærdelig Skuffelse. Det var dog et stærkt Stykke, at Pakket først havde mishandlet mig saa grundigt, det formaaede, uden at tænke sig andet end at i Danmark Alt foretoges i et paa Grund af Sprogets Ubekendthed veltillukket Rum; naar det saa rygtedes udenfor, hvad her foregik, saa skulde den Mishandlede bære Ansvaret for det Vanry, hvori de Ind­ skrænkede og Ondskabsfulde havde bragt deres Fædreland. Da jeg energisk gjorde dette gældende overfor Lange og udbrød: Eller er Ulykken den, at jeg er bleven rost? svarte han, pludseligt velvillig: „Du skal roses, men du skal ikke roses alene, og det er det, som er sket.“ Ogsaa ham havde man tudet Ørene fulde saa længe, at han en kort Tid var bleven usikker paa mig. Han mente, min Sag nu var afgjort tabt. Jeg svarte: „Oh, oh, nous verrons. Naar blot jeg selv ikke giver tabt, skal du faa at se, jeg er stærkere end de alle.“ — Jeg ind­ rømmede ham kun, at Talentet led under denne stadige Kamp for Livet, var udsat for at blive bittert og sygt. Men jo mere jeg undervurderedes, des kraftigere følte jeg mig. Til min Moder sagde jeg dengang: Vær aldrig urolig for mig. Du kan trygt have samme Følelse overfor mig, som jeg har, naar jeg kører paa Jernbane. Jeg tror blindt