GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme og ude 155 men han havde intet andet Rum. Og hans Arbejd umulig­ gjorde mit. Eller rettere sagt, jeg blev tvungen til at ar­ bejde mine tolv Timer om Dagen med alle Klaverets Plage- aander rasende over mit Hoved, forstyrrende enhver Sæt­ nings paabegyndte Rytme, nødvendiggørende en Aandsan­ spændelse, der var tifold den normale og jog Blodet til Hovedet, saa det brændte i Panden og bankede i Tindingerne. I denne Situation udarbejdede jeg det udførlige Afsnit om Byron til Hovedstrømningernes fjerde Bind. Mine Fore­ læsninger lykkedes og Tilhørerne var tilfredse. En ung Arbejderske bragte mig en Dag en Afhandling, hun havde skrevet om den socialistiske Bevægelse, hvis Sejr hun ansaa for nærforestaaende, og som vilde omforme Verden. Vi drøftede Afhandlingen sammen, og mine Tvivl berørte hende ilde. Men hun fik Interesse for min Person og kom hyppigt igen. Hun fortalte om sin Oprindelse og sit Liv. Hun var kommet til Verden under de sørgeligste Forhold og i den elendigste Armod. Faderen havde ingen Fader været for hende, og Moderen ingen Moder. Hun paa­ stod, aldrig at have havt et lykkeligt Øjeblik og stadigt at maatte bekæmpe en Selvmordstilbøjelighed. Nu kastede hun al sin Lidenskab paa mig. Hun stod for mig i sin simple Sirtseskjole, der sad smukt om hendes ranke Skikkelse, høj, lyshaaret, godt udseende, hensynsløs og dog jævnligt rød­ mende, og udviklede mig, hvad jeg var kommet til at be­ tyde for hende, der aldrig havde kendt en Mand af mit Dan­ nelsestrin. Hun havde formentlig læst mine Bøger med 20 . Yderst faa Begivenheder afbrød i dette Foraar min stille Flid.